Salget af jordvarmeanlæg steg med 74 procent i 2021. Både installatører og brancheorganisation forventer, at udviklingen fortsætter de kommende år.
Der blev solgt 4.000 jordvarme-anlæg i 2021 år. Og selvom tallet i sig selv måske ikke lyder så voldsomt, så dækker det faktisk over en markant vækst på intet mindre end 74 procent i forhold til året før. Det viser nye tal fra Energistyrelsen. Væksten er endnu større end for luft/vand-varmepumperne, hvor salget sidste år steg med 52 procent.
Hos TEKNIQ Arbejdsgiverne forventer man, at udviklingen vil fortsætte de kommende år.
”Et meget konservativt bud er, at salget af luft/vand-varmepumper og jordvarmeanlæg vil komme til at nærme sig i hvert fald 30.000 styk i år. Og i løbet kort tid er det sandsynligt at nå op på 50.000 om året,” vurderer Troels Hartung, chefkonsulent hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, og uddyber:
”Med udviklingen i Ukraine in mente og det stærkt øgede fokus på at blive uafhængig af naturgas, forventer vi, at der vil komme ekstra fart på. Det er en voldsom vækst men absolut ikke urealistisk, hvis vi skal konvertere de cirka 400.000 olie- og naturgasfyr, der stadig er i den danske bygningsmasse, frem mod 2030. Vi kan derfor godt forberede os på, at markedet for varmepumper kun vil blive større de kommende år, siger Troels Hartung.
Betaler sig på sigt
Et af de steder, hvor man mærker udviklingen, er hos vvs-installationsvirksomheden Dam & Hovgaard A/S i Skive. Her solgte man sidste år i omegnen af 120 jordvarme-anlæg og cirka 80 luft/vand-varmepumper.
”Vi vil gerne sælge begge dele, og vi plejer derfor altid at give kunderne begge bud. Jordvarme-anlæggene har den fordel, at de er mere robuste og giver en bedre drift. Der er færre roterende dele udenfor, og de er derfor bedre beskyttet mod vind og vejr. Så selvom de er dyrere, kan det godt betale sig på lang sigt,” siger indehaver, Jens Hovgaard.
Når virksomheden installerer en luft/vand-varmepumpe, skal kunden typisk betale i omegnen af 120.000 kroner, mens et tilsvarende jordvarme-anlæg koster cirka 160.000 kroner.
Dertil kommer det forberedende arbejde, der er noget mere omfattende, når slangerne skal graves ned i jorden. Det kræver en entreprenør og godkendelse fra kommunen og endda nogle gange tilladelse i forhold til at sikre fortidsminder i forbindelse med gravearbejdet. Endelig er der udsigten at få gravet hele haven op, som kan skræmme kunderne.
”Af samme grund er det typisk de store landejendomme, der køber jordvarme-anlæg. Villaerne inde i byerne har vi ikke så mange af, da folk skal have gravet deres bede op,” forklarer Jens Hovgaard.
TEKNIQ Arbejdsgiverne afholder energikonference på Christiansborg d. 29. marts om, hvordan vi kan gøre bygningsopvarmningen grøn.