TEKNIQ Arbejdsgiverne ser med bekymring på årets optag på de videregående uddannelser, hvor der med enkelte undtagelser er tilbagegang i optaget på ikke mindst de tekniske uddannelser. Det er skidt for både industrien, installationsbranchen og den grønne omstilling og kræver omgående politisk handling.
Det samlede optagelsestal på de videregående uddannelser er væsentlig lavere end de seneste år. Det viser nye tal fra Forsknings- og Undervisningsministeriet. Et af de områder, hvor det går den forkerte vej, er indenfor de tekniske uddannelser – med et fald på cirka 11 procent i forhold til 2021.
”Det er ikke overraskende. Men udviklingen er stadig stærkt bekymrende. Faldet skyldes formentlig den aktuelle højkonjunktur og høje beskæftigelse i bl.a. industri- og installationsbranchen, vigende søgning til velfærdsuddannelserne samt de senere års store optag under coronapandemien, hvor rekordmange unge startede på en videregående uddannelse,” vurderer Jørgen Prosper Sørensen, uddannelsespolitisk konsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne, som repræsenterer 4.100 virksomhederne indenfor el, vvs og metal.
Han peger også på den politiske reduktion i 2022 af optaget på de engelsksprogede uddannelser, som især har ramt de vigtige erhvervsakademiuddannelser.
”Udviklingen er ekstra problematisk i en tid, hvor der i høj grad er brug for dygtige hænder og hoveder til den grønne omstilling,” siger Jørgen Prosper Sørensen, og uddyber:
”Vores medlemsvirksomheder har travlt og har et stort behov for dygtige medarbejdere med tekniske kompetencer til arbejdet med hele den grønne omstilling, omstillingen til bæredygtig produktion og den generelle håndtering af den teknologiske og digitale udvikling i det danske samfund. Derfor skal vi have endnu mere fokus på at tiltrække gode og motiverede studerende til disse erhvervsakademiuddannelser.”
Brug for bred indsats
Han anerkender, at der også er udfordringer med søgningen til andre uddannelsesområder – ikke mindst indenfor velfærdsuddannelserne.
”Men i bestræbelserne for at rette op på problemerne dér, er det vigtigt, at man ikke overser de erhvervsrettede STEM-uddannelser, der efterspørges i brancher, som netop understøtter og finansierer hele vores velfærd,” siger Jørgen Prosper Sørensen.
Derfor opfordrer han også de unge, som i første omgang har fået afslag på deres drømmeuddannelser, til at vende blikket mod de tekniske uddannelser, hvor der fortsat er ledige pladser.
”Det er samtidig vigtigt, at regeringen og Folketinget i efterårets trepartsforhandlinger sætter fokus på hele efter- og videreuddannelsesområdet for at fremme livslang læring. Vi står overfor et travlt arbejdsmarked, hvor der nu og her er et stort behov for at man i eksempelvis metalindustrien og installationsbranchen løbende opkvalificerer den eksisterende arbejdsstyrke til den hastige teknologiske og digitale udvikling. Derfor SKAL vi have mere fokus på også hele efter- og videreuddannelsesområdet,” siger Jørgen Prosper Sørensen.
<Fakta om søgningsnedgangen>
- Optaget på STEM-uddannelserne (Science, Technology, Engineering og Mathematics) er faldet med cirka 10 procent siden sidste år.
- Det største fald ses på STEM-erhvervsakademiuddannelser, hvor 426 færre er optaget i år end i 2019. Det svarer til et fald på 15 procent.
- En relativt stor andel af dette fald kan tilskrives færre optagne på engelsksprogede STEM-uddannelser, hvor der i 2022 er optaget 352 færre end i 2019, svarende til et fald på 93 procent.