Opdateret bygningsreglement slækker på krav til luftskifte, til trods for at sundhedsmyndighederne anbefaler netop det til virusbekæmpelse.
Indeklimaet i landets klasseværelser er langtfra godt. Men alligevel slækker myndighederne nu på kravet til dokumenteret luftskifte. Det opdaterede bygningsreglement, der trådte i kraft ved årsskiftet, stiller kun krav til maksimalt CO2-niveau, når lokalerne er i brug, mens kravet om luftskifte per person er suget helt ud af teksten.
Det sker tilmed midt i en corona-epidemi, hvor skolebørnene netop er vendt tilbage til en hverdag med rekordhøje smittetal. Samtidig ser sundhedsmyndighederne effektivt luftskifte som et centralt våben i kamp mod smittespredning.
”Det er meget underligt, når man alle andre steder forsøger at bekæmpe smitte og sikre en god luftkvalitet,” siger Maria Rizzo, chefkonsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Forebygger smitte
I Sundhedsstyrelsens egen rapport ”Forebyggelse mod smittespredning” bliver netop luftskifte specifikt nævnt som et værn mod smittespredning, når mange mennesker er sammen i små lokaler i lang tid ad gangen.
”Når aktiviteter afvikles indendørs, kan luftskifte nedbringe koncentrationen af dråber i luften og dermed have en supplerende effekt i forhold til at forebygge smittespredning af ny coronavirus”, lyder det blandt andet i rapporten.
Bolig- Planstyrelsen mener ikke, at der er slækket på kravene til luftskifte i skolerne. CO2-kravet er rigeligt til at fjerne forureninger fra både mennesker og bygningsmaterialer, lyder argumentationen fra styrelsen. Men selvom der stadig er krav om luftskifte i klasseværelserne på baggrund af CO2-niveauet, så er det slet ikke nok til at sikre, at luftkvaliteten er god nok, lyder det fra TEKNIQ Arbejdsgiverne.
”Der er som udgangspunkt ikke luftskifte ud over grundluftskiftet, før grænseværdien på 1.000 ppm CO2 er nået. Det betyder, at eleverne modtager undervisning i den dårligst tilladte indeluft. Tidligere var der et konstant luftskifte per person, selvom grænseværdien for CO2-niveauet ikke var nået,” siger Maria Rizzo.
CO2-målingerne kan registrere personbelastningen i lokalet, men de tager ikke højde for eksempelvis afgasning af materialer og luftkvaliteten i de timer, hvor klasseværelset ikke er i brug.
”Når elever og lærere har forladt lokalerne, så er der ingen krav om luftskifte, så mange af de kemiske stoffer og partikler i lokalet, er der også, når eleverne vender tilbage næste dag,” siger Maria Rizzo.
Ventilation af daginstitutioner og undervisningsrum
- Tidligere var der to krav til luftskifte i daginstitutioner og skoler. Det ene var en beregning af luftskifte ud fra areal og personer, mens det andet var en beregning af CO2-indholdet i luften.
- Fra 1. januar 2022 er bygningsreglementet ændret, så der nu kun er krav til CO2-niveauet.
- For opholdsrum i daginstitutioner og undervisningsrum i skoler og lignende, hvor personer er den væsentligste forureningskilde, stilles der krav til, at CO2-indholdet i indeluften ikke overstiger 1.000 ppm ved de dimensionerende forhold.
- Ved de dimensionerende forhold menes den normale drift af bygningen. For eksempel skal ventilationssystemet i et undervisningslokale til 28 børn og 2 lærere kunne holde CO2-niveauet under 1.000 ppm ved en sådan belastning. I praksis kan der optræde enkeltstående situationer, hvor CO2-niveauet alligevel er over 1.000 ppm – for eksempel hvis der er højere aktivitet, flere personer på besøg i klassen eller længere anvendelsestid end forudsat. Bygherren fastsætter selv de dimensionerende forhold for lokalerne.
- Manuel åbning af vinduer eller lignende kan ikke være en forudsætning for opfyldelse af kravet til luftkvaliteten.
Kilde: Vejledningen til bygningsreglementet , Bolig- og Planstyrelsen, TEKNIQ Arbejdsgiverne