Tirsdag blev der overrakt medaljer til de dygtigste nyuddannede håndværkere på Københavns Rådhus. Ifølge TEKNIQ Arbejdsgiverne er det vigtigere end nogensinde at markere fagligheden i en tid, hvor manglen på arbejdskraft vokser.
Efter et år med coronapause var det tirsdag atter tid til den traditionelle uddeling af medaljer og legater til en række af de dygtigste nyuddannede lærlinge i hovedstaden. En overrækkelse, hvor modtagerne blev ønsket tillykke af H.M. Dronningen.
Blandt de mange dygtige nyudklækkede erhvervsuddannede var en række elektrikere og vvs-energispecialister fra en række københavnske installationsvirksomheder. Ifølge TEKNIQ Arbejdsgiverne er det vigtigt på denne måde at markere og promovere ikke mindst disse uddannelser.
”Det er ingen hemmelighed, at vi står i en situation, hvor vi allerede begynder at kunne mærke manglen på den faglærte arbejdskraft. Derfor er dagens medaljeoverrækkelse også en god anledning til at sætte fokus på den faglighed, de nyuddannede lærlinge bliver udstyret med på deres uddannelser,” siger Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, der som landets tredjestørste arbejdsgiverorganisation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal, og uddybede:
”Eksempelvis elektrikere og vvs-energiuddannede, kan se frem til at få en central plads som frontløbere for den grønne omstilling. Og i det hele taget har vi brug for, at langt flere unge får øjnene op for de mange muligheder, man får sammen med sit svendebrev.”
Traditionen med at uddele medaljer til de nyuddannede håndværkere går helt tilbage til 1867. Medaljefesten arrangeres i fællesskab af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn, TEC og NEXT Uddannelse København.
De prisvindende elektrikere og vvs-energiuddannede var:
Vvs-energiuddannelsen:
- Morten Fledskou Hansen, Th. Hansen’s Eftf.
- Jesper Gullemann, Finn L. & Davidsen
- Søren Oesen Vilhelmsen, T. Jespersen Ventilation
- Frederik Bergmann, W. Ventilation
- Florin Dan Banc, Enco VVS & Sprinkler
- Morten Christoffersen Røssel, Kemp & Lauritzen
- Silas Isdan Hansen, Strube VVS
- Muhammed Temel, John Jensen VVS
Elektrikere:
- Joakim Mynster Andersen, Bravida Danmark
- Pelle Ursin, Kemp & Lauritzen
- Torben Svensson, ThoMa
- Anton Claes Pallavicini, Aut. El-installatør Jan Andersen
- Tomasz Tobola, Gilbarco Veeder-Root
- Lotte Sun-Ah Yoon Balling, SIF Gruppen
- Anders Erik Larsen, Elimar
- Henrik Schultz Jensen, Frandsen El
- Christian Oscar Olver, Fugmann
- Caspar Claudius Johansen, LTECH
- David Folkmann Drost, Røder & Mortensen Eftf.
- Ricko Michael Stølstrupgård, Røder & Mortensen Eftf.
Legatvinderne:
- Københavns blikkenslager og VVS laugs rejselegat (2.500 kr.): Alle otte vvs-medaljemodtagere
- TEKNIQ el Københavns legat (10.000 kr.): Joakim Mynster Andersen og Pelle Ursin
- Præmieselskabet for den mosaiske ungdoms anbringelse til Kunstner & Håndværker (10.000 kr.): Frederik Bergmann
- Max Fodgaards medaljelegat (25.000 kr.): Lotte Sun-Ah Yoon Balling
- Direktør Ib Henriksens Fonds rejselegat (15.000 kr.): Muhammed Temel
- TEC’s rejselegat (5.000 kr.): Anton Claes Pallavicini

Traditionerne blev holdt i hævd ved årets medaljeoverrækkelse.