Kun de færreste forældre foretrækker, at deres børn vælger en erhvervsuddannelse. Det viser en ny befolkningsundersøgelse, som ifølge TEKNIQ Arbejdsgiverne understreger behovet for et opgør med den uddannelsesmæssige vanetænkning, mange tilsyneladende stadig er præget af. Potentialet er dog til stede.
Danmark har akut brug for flere faglærte. Et behov, der kun vil blive større de kommende år. Alligevel er det kun de færreste forældre, der foretrækker, at deres børn vælger en erhvervsuddannelse.
Ifølge en ny befolkningsundersøgelse fra TEKNIQ Arbejdsgiverne og YouGov svarer kun 19 procent af de 931 forældre, der har deltaget i undersøgelsen, at de foretrækker, at deres barn søger ind på en erhvervsuddannelse. Til sammenligning peger hele 44 procent på gymnasiet som det foretrukne valg på deres børns vegne.
”Det er beklageligt, at så få forældre tilsyneladende har fået øjnene op for de mange muligheder, en erhvervsuddannelse åbner for deres børn. Det er udtryk for en forældet tankegang om gymnasiet som den eneste vej til et ”godt” liv. En tankegang, det har vist sig at være mere end almindeligt svært at ændre på,” konstaterer Tina Voldby, underdirektør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer cirka 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal.
”Samtidig ved vi, at forældrene har stor betydning for de unges uddannelsesvalg. Og derfor er der tydeligvis brug for at både fædre og mødre i højere grad bakker op om erhvervsuddannelserne som et ligeværdigt og godt uddannelsesvalg,” siger hun.
Stadig lang vej igen
TEKNIQ Arbejdsgiverne gennemfører løbende kampagner for at promovere uddannelserne indenfor installations- og industriområdet. Det har haft effekt på elektriker- og vvs-energiuddannelsen, hvor man har set både stigende optag og lærlingetal.
”Det er dog kun lykkedes, fordi vi har et meget højt udviklingstempo på uddannelserne og hæver kompetenceniveauet i takt med den teknologiske udvikling – og ikke mindst den grønne omstilling – så man matcher virksomhedernes behov,” siger Tina Voldby.
Til gengæld er det endnu ikke lykkedes at vende udviklingen på metaluddannelserne.
”Vi står faktisk i en situation, hvor virksomhederne melder om mangel på lærlinge. Så når det gælder metalindustrien, har vi stadig et stort arbejde foran os, hvis vi vil sikre den nødvendige strøm af nye faglærte. En udfordring, vi deler med rigtig mange andre brancher,” understreger hun og uddyber:
”Befolkningsundersøgelsen viser også, at erhvervsskoler, organisationer og politikere har brug for at udvide indsatsen, og i højere grad at inddrage forældrene i vejledningsarbejdet, hvis vi for alvor vil sætte erhvervsuddannelserne på det mentale landkort hos den næste generation af potentielle faglærte – og ikke mindst deres forældre.”
Brug for oplysningsindsats i folkeskolen
Tina Voldby hæfter sig dog også ved, at 35 procent af deltagerne i undersøgelsen ikke mener, det har nogen betydning, hvilken ungdomsuddannelse deres børn vælger.
”På sin vis er det jo positivt, at de unge dermed får mulighed for at træffe deres egne valg uden påvirkning hjemmefra. Problemet er bare at den information, de får ude i folkeskolerne, alt for ofte er mangelfuld og i for høj grad fokuserer på de gymnasiale uddannelser.”
”Derfor er det også vigtigt at vi styrker arbejdet i folkeskolen med at introducere de unge til erhvervsuddannelserne – bl.a. ved hjælp af mere praksisfaglig undervisning og obligatorisk erhvervspraktik. På den måde får eleverne et bedre indblik i de mange spændende muligheder, erhvervsskolerne har at byde på og kan træffe deres uddannelsesvalg på et oplyst grundlag,” fastslår hun.
Kilde: Befolkningsundersøgelse fra TEKNIQ Arbejdsgiverne og YouGov.