Ifølge TEKNIQ Arbejdsgiverne peger dagens vismandsrapport på de ømme tæer, der kan koste dyrt for den økonomiske fremgang i Danmark, hvis ikke der sættes bredt, konsekvent og hurtigt ind for at sikre det nødvendige udbud af arbejdskraft.
Dansk økonomi blevet genoprettet hurtigere end økonomien i en lang række andre lande, men pt betaler virksomhederne også prisen i form af mangel på arbejdskraft. De økonomiske vismænd spår i den rapport, der blev præsenteret i dag, en fremgang i BNP på fire procent i år og en yderligere stigning i 2022, så vi ender 5,5 procent højere end i 2019. Men de forudser også, at kapacitetsbegrænsninger på grund af mangel på arbejdskraft både vil fortsætte og vil udbygges. Et billede, man genkender hos TEKNIQ Arbejdsgiverne.
”Virksomhedernes to store udfordringer lige nu er for det første at skaffe nye kollegaer til de medarbejdere, man allerede har ansat, og for det andet at få sine varer til tiden og ikke mindst til en pris, der er til at betale,” siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der som landets tredjestørste arbejdsgiverorganisation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal.
”Det er en stor hovedpine for den enkelte virksomhed at se ind i femdoblede fragtpriser, stigende råvarepriser og udskudte leverancer, samtidig med man mangler hænder. Men det er også et problem for hele samfundet, for vi risikerer, at den økonomiske fremgang taber momentum”, forklarer han.
Savner konkrete tiltag
Manglen på materialer er primært en udfordring i dele af industrien og byggeriet, og det bunder i et globalt fænomen, der ses på tværs af en række råvarer som fx mikrochips, industrimetaller og tømmer. Det er dermed svært for regeringen at ændre på. Omvendt er regeringens muligheder for at påvirke arbejdsudbuddet større.
Vismændene fremhæver i deres rapport, at der i det nuværende regeringsudspil er meget få kortsigtede tiltag til at modvirke det aktuelle kapacitetspres, og at det i det lys er hensigtsmæssigt at øge indvandringen af højt kvalificeret arbejdskraft.
”Antallet af udenlandske pendlere er fortsat lavere end før coronapandemien, og det skyldes ikke mindst, at det er blevet meget mere besværligt at krydse grænserne. Vi har længe anbefalet, at regeringen sidestiller arbejdstagere fra EU’s officielle kandidatlande med arbejdstagere fra de gamle EU-land, så arbejdsudbuddet øges i Danmark,” siger Troels Blicher Danielsen og uddyber:
”Vi skal vende hver sten for at sikre, at vi har hænder nok. For det er erhvervslivet, der skaber fundamentet for vores samfund. Både unge, ledige, udenlandske talenter og seniorer skal have økonomisk tilskyndelse til at tage et arbejde og bidrage til samfundet. Fx kan regeringen øge gevinsten ved at arbejde ved afskaffe modregning af arbejdsindkomst i folkepension og forhøje efterlønspræmien.”
Brug for seniorerne
Også de økonomiske vismænd har i rapporten haft fokus på at undersøge beskæftigelsen blandt seniorer – herunder hvordan helbredet har betydning for de ældres erhvervsdeltagelse. Her konkluderer de, at helbred ikke ligner en væsentlig barriere for senere tilbagetrækning, og hvis tilbagetrækning alene afhang af helbredet, ville danskerne i snit kunne have udskudt tilbagetrækningstidspunktet med 3,5 år i 2019.
”Seniorer er højt skattede medarbejdere på de danske arbejdspladser. De er kulturbærere og tager ansvar, og virksomhederne ønsker at holde dem ombord. Men hvis det ikke hænger sammen privatøkonomisk for den enkelte, så kæmper virksomhedslederen mod vejrmøller i kampen for at få dem til at blive,” siger Troels Blicher Danielsen.