TEKNIQ Arbejdsgiverne hilser aftalen om elevfordelingen på de gymnasiale uddannelser velkommen. Men man havde håbet, at aftalen i højere grad også havde fokuseret på at trække flere elever til de mere virksomhedsrettede uddannelser.
Der er mange gode initiativer og kun få knaster i den aftale om elevoptaget på landets gymnasiale uddannelser, som i går eftermiddags blev præsenteret af en flertal i Folketinget. Sådan er reaktionen hos landets tredjestørste arbejdsgiverorganisation, TEKNIQ Arbejdsgiverne.
”Vi havde gerne set et større fokus i aftalen på at tiltrække elever til de mere virksomhedsrettede erhvervsgymnasiale uddannelser. Aftalen sikrer dog på fornuftig vis, at de disse uddannelser får en vis ”forrang” i form af en mindre overkapacitet,” siger Jørgen Prosper Sørensen, uddannelsespolitisk konsulent hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer cirka 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal.
Til gengæld er han kritisk overfor det element i aftalen, der betyder, at forældrenes indkomst kan bestemme, hvilke gymnasier unge i de større byer kan blive optaget på.
”Det bør som udgangspunkt ikke være økonomi, der er afgørende unges valg af uddannelsessted. Det skal derimod være deres motivation og lyst til at gå på netop den skole, de ønsker, hvis vi vil sikre, at flest muligt kommer godt igennem uddannelsessystemet,” siger Jørgen Prosper Sørensen.
Direkte kobling fra skoler til erhvervslivet
Han peger dog også på det positive i, at de erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx) omfattes af samme regelsæt som de almengymnasiale (stx og toårig hf), og at institutioner i tyndtbefolkede områder sikres bedre overlevelsesmuligheder gennem kapacitetsstyringen bl.a. ved at indføre minimumskapaciteter.
”Vi har brug for uddannelser i hele landet, og vi bakker samtidig op bag tankerne om, at bestyrelsernes sammensætning skal ske ud fra et princip om, at f.eks. aftagere og arbejdsmarkedets parter skal være repræsenteret i uddannelsesinstitutionernes bestyrelser,” konstaterer Jørgen Prosper Sørensen.
Han vurderer, at en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet og de respektive brancher vil kunne højne uddannelsernes kvalitet.
”På erhvervsuddannelsesområdet, eksempelvis hos elektriker- og vvs-energiuddannelserne, har vi rigtigt gode erfaringer med, at arbejdsmarkedets parter er med til at tage ansvar for uddannelserne. Vi er sikre på, at nogle af disse erfaringer med fordel kan overføres til gymnasierne,” vurderer Jørgen Prosper Sørensen.