Debatindlæg bragt i Børsen den 7. juni på vegne af Niels Westergaard Nielsen, professor ved CBS, og Alexander Ulrich, chefkonsulent hos TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Siden 80’erne har alle regeringer haft et mål om at gøre det lettere at drive virksomhed i Danmark og understøtte etableringen af nye virksomheder.
Det gennemgående politiske fokus på iværksætteri og etableringen af nye virksomheder er funderet i en opfattelse af, at nye virksomheder giver et afgørende bidrag til jobvæksten i Danmark. Og at jobskabelsen i de nye virksomheder udfylder det tab, der opstår, når ældre virksomheder nedlægger arbejdspladser.
Den dualistiske forståelse af, at der kun eksisterer nye og etablerede virksomheder, står dog for fald. Ny viden fra CBS Center for Corporate Governance viser, at der er flere markante mellemgrupper af virksomheder – fx ”nye” virksomheder, som reelt er etablerede virksomheder, der skifter ham, og ser ud som nye med et nyt cvr-nummer og virksomheder, der aldrig får ansatte, og heller aldrig er tiltænkt at få det.
Skræller vi helt ind til benet, så er facit, at der i 2001 blev etableret 3.500 virksomheder, mens der i 2016 blev etableret 3.800. Modsat den fortælling, vi alle har været en del af, harantallet af nye virksomheder faktisk været svagt stigende. Til gengæld er det absolutte antal af nye virksomheder markant lavere, end vi ellers har antaget.
Hidtil har vi haft en forståelse af, at iværksætteri er risikobetonet, men at ca. halvdelen af de nye virksomheder trods alt overlever. Denne gennemsnitsbetragtning dækker dog over en overlevelsesrate for ”rigtige” iværksættere, som er væsentligt lavere mens overlevelsesraten for re-etablerede virksomheder er væsentligt højere.
Ser vi på den førte iværksætterpolitik, betyder det, at man med en antagelse om, at iværksætteri har en middel risiko for ikke at overleve, har ramt lige midt mellem de to relevante målgrupper –de nye, der har høj risiko, og de etablerede med lavere risiko.
Når der skal sammensættes en ny iværksætterpolitik, er det vigtigt at bruge denne viden. Der er behov for større fokus på at reducere risici for reelt nye virksomheder, mens der i den anden ende af spektret er brug for et større fokus på generationsskifte og videreførelse af ejerledede virksomheder.