Arbejdsmarkedet er ved at tø op, men der er stadig knap 170.000 tilmeldte ledige, 21.546 personer var på lønkompensation i den sidste uge før ordningen udløb i weekenden og 6.001 meldte sig ledige 1. september. Ifølge TEKNIQ Arbejdsgiverne er der særligt behov for at have fokus på eksportvirksomhedernes udfordringer de kommende måneder.
Antallet af nyopslåede stillinger på Jobnet følger nu tidligere års niveauer, men 21.546 personer var hjemsendt på lønkompensation i den sidste uge af ordningens levetid. Brugen af ordningen er således faldet markant, siden de mest kritiske forårsdage under coronakrisen, og efter trepartsforhandlinger træder nye muligheder for arbejdsfordeling i stedet.
”Arbejdsmarkedet er på vej ud af det mørke, man vandrede rundt i tidligere på året. Krisen er ikke afblæst – vi har stadig en højere ledighed, end vi er vant til, eksporten er underdrejet og BNP-tallene er alt andet end imponerende – men vi er på vej opad fra bunden igen,” siger Maria Schougaard Berntsen, cheføkonom fra TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer cirka 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal.
Den 1. september var der knap 170.000 tilmeldte ledige, hvoraf de 6.001 meldte sig på månedens første dag. Det skyldes blandt andet at lønkompensationen udløb den 29. august.
Det er personer, som har meldt sig ledige på Jobnet, for eksempel fordi de er modtagere af dagpenge, dimittender eller jobparate kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere. Regeringen og arbejdsmarkedets parter har ved udløbet af de generelle lønkompensationsordninger aftalt en ny ordning om arbejdsfordeling i bestræbelse på at ledigheden ikke stiger yderligere.
”Arbejdsfordelingen ligner de ordninger, vi allerede kender, men den nye ordning er mere fleksibel for virksomhederne, idet alle typer medarbejdere kan sendes på arbejdsfordeling – også funktionærer – og så gælder den for hele det private arbejdsmarked,” siger Maria Schougaard Berntsen og fortsætter:
”Trepartsaftalen om arbejdsfordeling supplerer de eksisterende ordninger og øger fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Det betyder rigtig meget fx for de industrivirksomheder, der baserer en stor del af deres omsætning på eksport og derfor formentlig først vil komme til at mærke coronapandemiens effekter de kommende måneder, fordi den europæiske økonomi stadig halter voldsomt,” siger Maria Schougaard Berntsen.