Omkring 7.400 danskere kom sidste år til skade under havearbejdet. Skader, der ifølge TEKNIQ Arbejdsgiverne ofte kan undgås ved at følge nogle ganske få gode råd.
Fuglekvidder og sommersol er lig med grønne græsplæner og farvestrålende blomsterbede, som kræver solid vedligeholdelse. En opgave, landets haveejere kaster sig over bevæbnet til tænderne med et større arsenal af redskaber og maskiner.
Men i alt for mange tilfælde ender havearbejdet på skadestuen. I 2018 endte op mod 7.400 haveejere således på skadestuen på grund af uheld med bl.a. græsslåmaskiner og hækklippere. Dertil kom over 10.000 skader i forbindelse med gør det selv-arbejde. Det viser en beregning baseret på helt nye tal fra Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital.
De største syndere, når haveejerne kommer til skade, er hækklippere og fald fra stiger.
”Antallet af ulykker er ganske vidst faldet en smule de senere år. Men der er stadig alt for mange, som bliver ved med at begå de samme fejl igen og igen, når det gælder have- og gør det selv-arbejdet,” siger Mads Risgaard, teknisk konsulent hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, og uddyber:
”For manges vedkommende bruger vi jo eksempelvis kun haveredskaberne i forårs- og sommermånederne og gemmer dem så væk, indtil de skal bruges igen det efterfølgende år. Vi får med andre ord ikke opbygget den nødvendige rutine og glemmer alt for ofte at følge de allermest indlysende sikkerhedsregler,” vurderer Mads Risgaard.
Vedligeholdelse og forlængerledninger
Han understreger vigtigheden af, at man vedligeholder sine redskaber.
”Efter en lang vinter i et ofte fugtigt skur, er det værd at tjekke ikke mindst de elektriske haveredskaber, inden de tages i brug. Det gælder både de bevægelige dele og ikke mindst ledningerne, som skal være ordentligt fæstnet og uden skader,” siger Mads Risgaard.
Samtidig understreger han, at det gælder om at holde et vågent øje med de mange meter forlængerledning, der er en fast del af manges havearbejde – især når de kombineres med høje stiger i forbindelse med eksempelvis hækklipningen.
”Ligesom mange af os er uvante med at bruge de elektriske redskaber, så er stiger også noget, de færreste af os befinder os på til daglig. Derfor glemmer mange af os også noget så enkelt som at sørge for, at stigen står sikkert på et jævnt underlag, og at vi bruger fodtøj, som ikke glider på stigens trin,” siger Mads Risgaard.
”Derudover gælder det om hele tiden at holde øje med, hvor ledningerne befinder sig, så du ikke glider i eller falder over dem – ikke mindst når du står på en stige. Derfor er det også vigtigt, at du bruger så få forlængerledninger som muligt og eventuelt overvejer at investere i batteridrevne haveredskaber i stedet. Også selvom deres ydeevne ofte ikke er helt lige så stor. Men hvis du alligevel vælger at trække ledninger rundt i haven, skal du sikre dig, at du udelukkende benytter forlængerledninger og kabeltrommer, der er beregnet til at blive brugt udendørs og forsyne eksempelvis kompostkværnen med lidt tykkere ledninger,” siger han.
7 veje til sikkert havearbejde
- Undgå så vidt muligt at forlænge en forlængerledning med endnu en ledning, og brug kun ledninger, der er beregnet til udendørsbrug. Overvej eventuelt, om det er tid til at skifte til batteridrevet håndværktøj eller plæneklipper, og få en elinstallatør til at opsætte en stikkontakt til blandt andet kompostkværnen.
- Brug fornuftigt fodtøj under havearbejdet, så du står godt fast, når du eksempelvis befinder dig på en stige.
- Sørg for at stigen er placeret på et fast og solidt underlag, og at den rager mindst en meter op over det sted, hvor du skal arbejde – Arbejdstilsynet anbefaler, at du ikke står højere oppe end det tredjeøverste trin.
- Få en anden person til at sikre stigen forneden, så den ikke skrider under arbejdet.
- Brug din sunde fornuft. Hvis du er det mindste usikker, så få hjælp af en fagmand.
- Blokér ikke sikkerhedsanordninger på det udstyr, du benytter. Og stop kørende redskaber, inden du eksempelvis fjerner græs fra græsslåmaskinen eller lignende.
- Derudover er det en god idé at bruge sikkerhedsudstyr som eksempelvis havehandsker og hjelm/visir.
Kilde: Mads Risgaard, teknisk konsulent hos TEKNIQ Arbejdsgiverne og Søren Larsen, overlæge hos Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital
Foto: Colourbox
