DEBATINDLÆG: Venstre vil give danskerne større frihed til selv at bestemme, hvad de vil bruge boligjobordningen på. Men ifølge TEKNIQ bør man gå endnu længere, hvis ordningen for alvor skal have effekt – ikke mindst i forhold til den grønne omstilling.
Af: Niels Jørgen Hansen, adm. direktør, TEKNIQ. Bragt i Jyllands-Posten den 4. januar 2019.
Det er ikke nogen hemmelighed, at boligjobordningen har levet en omtumlet tilværelse de senere år, indtil det i slutningen af 2017 blev besluttet at gøre ordningen permanent. Det lagde låg på debatten … i et stykke tid.
For op til årsskiftet begyndte Venstre at lufte muligheden for, at danskerne fremover selv skal kunne vælge, om de 18.000 fradragskroner, ordningen omfatter, skal bruges på håndværks- eller serviceydelser. I dag er 12.000 kroner øremærket til arbejdslønnen på håndværksydelser, mens 6.000 kroner kan bruges på serviceydelser som rengøring og børnepasning.
Det giver god mening i højere grad at lade det være op til de danske boligejere selv at bestemme, hvad ordningen skal bruges på. Men hvorfor begrænse valgfriheden til kun at handle om, hvilke typer ydelser man ønsker at få støtte til?
Hvis boligjobordningen for alvor skal have effekt, bør man gå endnu videre og også gøre det muligt at bruge ordningen til at få fradrag for de materialer, der bruges i forbindelse med de nævnte ydelser.
Oprindeligt blev ordningen født i en tid, hvor der særligt var behov for at støtte beskæftigelsen. Men i dag handler behovet i højere grad om at støtte de rigtige løsninger – og her kan støtte til materialer være et godt bidrag. Samtidig vil det øge boligejernes incitament til at renovere og forny deres hjem og vil dermed være et tiltrængt skub til den grønne omstilling.
En lang række undersøgelser har tidligere vist, at netop økonomien er afgørende, når det for eksempel gælder danskernes lyst til at investere i vedvarende energiløsninger og på den måde eksempelvis udskifte fossil opvarmning med varmepumper.
Ja, faktisk angiver op mod tre ud af fire boligejere, at adgangen til støtteordninger har betydning for, om de ønsker at sætte gang i flere energirenoveringsprojekter.
Det er med andre ord ikke nok blot at appellere til danskernes grønne samvittighed, der skal økonomiske realiteter på bordet. Og her kunne en mere ”fri” boligjobordning være en effektiv løftestang – især hvis det mulige afdragsbeløb samtidig blev hævet.
Vi vil derfor opfordre til, at man fra politisk side viser handlekraft og ikke vælger en halv løsning i forsøget på at sætte boligjobordningen fri. Det må da være liberal tankegang!