Indeklimaet i landets klasselokaler var til debat, da der blev afholdt åben høring på Christiansborg med deltagelse af både politikere og fagfolk. Her var enigheden stor, når det handlede om behovet for at forbedre arbejdsmiljøet for lærere og indeklimaet for elever. Til gengæld var der større usikkerhed om, hvordan målet skal nås.
Det halter gevaldigt med indeklimaet på de danske folkeskoler. I hovedparten af klasselokalerne når CO2-koncentrationen op på niveauer, som mærkbart forringer lærernes arbejdsmiljø og elevernes indlæringsevne.
Derfor havde brancheorganisationerne TEKNIQ, Blik- og Rørarbejderforbundet og VELTEK i sidste uge indbudt politikere og branchefolk til åben høring og folkeskolernes indeklima. Og vurderet ud fra den livlige debat i det velventilerede konferencelokale er der stadig et stykke vej, før landets folkeskoleelever kan se frem til at trække vejret lettere.
”Der er behov for, at de fagfolk, som skal sikre de bedst mulige ventilationsløsninger, tages med på råd langt tidligere i processen, når folkeskolerne renoveres,” sagde Niels Jørgen Hansen, adm. direktør hos TEKNIQ.
Han fik opbakning fra indeklimaforsker, Geo Clausen, fra DTU, der understregede, hvor vigtigt det er, at politikere og kommuner begynder at betragte investeringen i et ordentligt indeklima som andet og mere end blot en irriterende udgift i budgettet.
”Hvis man primært betragter skolebygninger som en udgiftspost, har indeklimadagsordenen det svært. Men hvis man i stedet vælger at have fokus på skolerne som værdiskabende institution i lokalområdet, vil der være en større åbenhed overfor at investere i indeklimaet for at forbedre læring og sundhed,” sagde han.
Hvor skal pengene komme fra?
Også fra politisk hold var der bred anerkendelse af, at der er behov for at styrke indeklimaet i landets folkeskoler.
”Vi holder fast i, at ansvaret for det gode indeklima ligger i kommunerne, men vi vil gerne understøtte vidensdelingen på området,” sagde undervisningsordfører Anni Matthiesen (V).
Fra oppositionens side blev der lagt op til, at politikerne på Christiansborg skal spille en mere aktiv rolle for at skaffe frisk luft til folkeskolerne.
”Det er skræmmende, hvor meget indlæring, man går glip af. En løsning kan være at gøre kommunernes anlægslofter mindre stive, så de får bedre muligheder for at gøre noget ved problemet,” sagde Magnus Heunicke, kommunalordfører for Socialdemokratiet.
Og Enhedslistens Jakob Sølvhøj mente, der var brug for at gå endnu mere drastisk til værks.
”Det er jo ikke et nyt problem. Vi er nødt til at lovgive på dette område, hvis der skal ske noget. Kommunerne skal forpligtes til at lave handlingsplaner, når vi i folketinget har udstukket rammerne. Samtidig må vi skaffe de nødvendige penge, så kommunerne kan gøre noget ved problemet,” sagde han.
Seks veje til bedre indeklima
Under den åbne høring på Christiansborg præsenterede TEKNIQ sammen med Blik- og Rørarbejderforbundet og VELTEK seks anbefalinger, der skal sikre et bedre indeklima i folkeskolerne og dermed et videnssamfund i verdensklasse:
- Kræv strategiske indeklimaplaner: Stil krav om, at indeklimaet skal være i orden, når skolerne alligevel renoveres. Gør det obligatorisk for kommunerne at udarbejde en strategisk indeklimaplan for alle kommunens skoler.
- Spørg eleverne: Skolernes obligatoriske, årlige trivselsundersøgelse bør udbygges med relevante spørgsmål om indeklimaet. Dermed får skolens ledelse, bestyrelse og kommunen indsigt i, hvordan eleverne reagerer på det aktuelle indeklima og kan handle, hvis det er nødvendigt.
- Mål indeklimaet: Indeklimaet skal måles i alle klasselokaler, så elever og lærere kan reagere på dårligt indeklima. Prisen på sensorer er faldet væsentligt de senere år, og indeklimasensorer bør være lige så naturlige i et klasselokale som termostater.
- Kræv behovsstyret ventilation: Indeklimasensorer i lokalerne gør behovsstyret ventilation mulig. Det betyder, at der ventileres efter det aktuelle behov. Udover at sikre et konstant godt indeklima bidrager behovsstyrede systemer også til at spare energi.
- Indfør obligatorisk ventilationskontrol: Manglende eller utilstrækkeligt vedligehold betyder ofte, at indeklimaet over tid forringes. Eller de fysiske forhold på skolen ændres, så ventilationen ikke længere er dimensioneret efter de aktuelle behov. Ligesom i Sverige bør en uafhængig sagkyndig hvert tredje år foretage obligatorisk kontrol af indeklimaet på skolerne. Målingen skal munde ud i en rapport, som skolen og kommunen bruger i forbindelse med den strategiske indeklimaplan.
- Suppler med skolernes egenkontrol: Driftsorganisationerne og ledelsen på skolerne skal have indeklimaet inde på livet og ikke glemme de udfordringer, der peges på i trivselsundersøgelsen eller den obligatoriske ventilationskontrol. Skolerne bør derfor en gang om året gennemføre en egenkontrol af indeklimaet og for eksempel sikre, at skolen har en serviceaftale. Resultatet skal forelægges skolebestyrelsen og kommunen.
Læs flere reaktioner og konkrete erfaringer fra høringen her!
