Hos TEKNIQ Arbejdsgiverne glæder man sig over, at regeringen, med den første del af dens ungeudspil, har reduceret planerne om at lade gymnasier udbyde erhvervsuddannelser. Samtidig rummer udspillet flere initiativer, der kan trække flere unge til erhvervsskolerne.
Der er en god portion sund fornuft i den første del af ungeudspillet, som regeringen netop er blevet enig om med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Det er reaktionen hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, som især er tilfredse med, at man med den nye aftale har neddroslet de tidligere annoncerede planer om, at landets gymnasier skulle have mulighed for at udbyde erhvervsuddannelser.
”Vores bekymring har blandt andet været, at det, hvis gymnasierne fik mere eller mindre fri mulighed for at udbyde erhvervsuddannelser, ville blive umuligt at fastholde og styrke kvaliteten af disse uddannelser. Det ser det heldigvis ud til, at man har taget højde for i dagens aftale,” siger Tina Voldby, underdirektør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne.
I den netop offentliggjorte aftale, der skal sikre erhvervsrettede uddannelser i hele landet, vil offentlige og private gymnasier og voksenuddannelsescentre (VUC’er) i første omgang kun kunne få en tidsbegrænset dispensation til at udbyde grundforløb på de ikke udstyrstunge erhvervsuddannelser. Derudover skal sådanne udbud foregå i tæt samarbejde med en erhvervsskole. Og det lokale uddannelsesudvalg på denne skole skal være med til at sikre kvaliteten af uddannelsen.
”Det kan vi kun være glade for. Netop udstyrstunge uddannelser som eksempelvis elektriker, vvs-energi, kleinsmed eller industritekniker stiller både krav om dyre og løbende investeringer i teknisk udstyr og til de fysiske rammer, som det er vurderingen, at gymnasierne ikke vil kunne leve op til. I stedet bør man bruge midler på at styrke erhvervsskolernes behov for investeringer i udstyr og digitaliserede undervisningsforløb, så kvaliteten kan øges, og så skolerne kan tiltrække endnu flere dygtige unge,” siger Tina Voldby.
Af dagens aftale fremgår det ligeledes, at der etableres et såkaldt ”henvisningstaxameter”, der skal styrke gymnasiernes arbejde med at hjælpe de elever, som har valgt forkert, videre i retning af eksempelvis erhvervsuddannelserne. Taxameterordningen skal sikre, at økonomien ikke er en barriere for at give de unge den nødvendige vejledning.
”Det er en både god og konstruktiv løsning. Vi ser, at over hver femte student ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter, de fik hue på. Med henvisningstaxametret kan vi forhåbentlig få styret en del af disse unge videre til for eksempel en erhvervsuddannelse i stedet,” siger Tina Voldby.
Hun er også godt tilfreds med, at man med aftalen afsætter 25 millioner kroner til, at erhvervsskoler, gymnasier og VUC’er kan oprette nye uddannelsessatellitter af erhvervsrettede uddannelser i de egne, hvor der ikke findes et udbud i forvejen.
”Vi kan kun udfordre til, at erhvervsskolerne ser at få ansøgt om de afsatte midler til at oprette de nødvendige uddannelsessatellitter, så vi kan bygge videre på skolernes mangeårige erfaring og på den måde sikre strømmen af nye, dygtige faglærte,” siger Tina Voldby.