I forbindelse med Folketingsvalget 2022 satte TEKNIQ Arbejdsgiverne fokus på den grønne omstilling og Danmarks fremtidige industri, forsyningssikkerhed og velfærd.
Danmarks evne til at levere bæredygtige og grønne produkter og løsninger er vores ultimativt bedste konkurrenceparameter. Ofte rangerer Danmark i toppen, når der laves undersøgelser af landes klimaindsatser, brug af vedvarende energi og bæredygtighedsindsatser – og flere peger på netop Danmark som verdens grønneste land. Men der er også nogen, der ikke gør.
Gør vi det godt nok? Er vi klædt på til de udfordringer, vi står overfor? Og hvad skal der til for, at danske virksomheder – også i fremtiden – kan være med helt i front i den grønne omstilling?
Vi mener, at med politisk vilje og teknisk snilde kan Danmark meget mere.
Her kan du læse konkrete forslag, som kan være med til at gøre Danmarks industri, energiforsyning og velfærd til verdens grønneste.
|
|
|
Grønne teknologier og energikilder er det, der skal være med til at bane vejen for, at Danmark i fremtiden bliver verdens grønneste land. Men det er også med til at skabe grønne danske eksporteventyr og nye job – og så er teknologi naturligvis et vigtigt element i at indfri de store danske, europæiske og globale klimaambitioner.
Danske virksomheder har i årtier vist vejen for bæredygtig produktion og innovation ved at tænke grønt og energieffektivt. Men hvis vi for alvor vil trække fra og blive verdens grønneste industriland, så skal vi stille flere grønne krav til os selv og til verden omkring os. Det kræver blandt andet øget kvalitet i vores værdikæder, mere forskning i grønne løsninger og teknologier og forbedrede rammevilkår for danske leverandører til den grønne industri.
Hvis vi hurtigere skal gøre os uafhængige af russisk gas, skal det hurtigere være rentabelt for virksomhederne at skifte fra fossile brændsler til grøn energi. Den forsyningskrise, vi har lige nu, er opstået meget pludseligt. Derfor er det også nødvendigt fra politisk hold at skabe de rigtige vilkår for virksomhedernes øgede investeringer i grønne løsninger til opvarmning, proces og produktion.
Produktionen af mere bæredygtige løsninger kræver massive udviklingsinvesteringer og ny viden i virksomhederne. Manglende viden er med til at sætte en stopper for udviklingen af nye produkter og processer. En central del af vejen til nye grønne job og vækst går gennem øget samarbejde mellem erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner, og derfor bør man fra politisk hold tage ansvar for at styrke samarbejdet mellem industrien og resten af samfundet.
Hele Danmark bør have øget fokus på kvalitet, bæredygtighed og minimering af CO2 i hele værdikæden fra produktion til installation. Og ved at sætte fokus på kvalitet, CO2-udledning og bæredygtighed mindskes klimabelastningen og giver dermed den bedste klimaværdi gennem et produkts livscyklus.
Europa er udfordret på tilgang til ressourcer, og udfordringerne bliver kun større i fremtiden, hvis ikke der laves ambitiøse tiltag allerede nu.
Sanktioner mellem Europa mod Rusland grundet krigen i Ukraine betyder, at hele Europa skal begynde at se sig om efter nye energileverandører og nye typer energikilder. Danmark har i 2022 hævet ambitionsniveauet for udrulningen af fjernvarmenetværket og fremsat ambitionen om, at der fra 2035 ikke længere skal være husholdninger i Danmark, som opvarmes ved brug af olie- eller gasfyr. Når vi som land i overvejende grad vælger at sætte vores lid til én type boligopvarmning, som med fjernvarmen, så skal vi også stille krav til, at den er så effektiv som muligt – og at den er grøn. Sverige har blandt andet ved at liberalisere fjernvarmesektoren sikret, at den fjernvarme, forbrugerne køber, er grønnere end den, de danske forbrugere får.
Samtidig beretter Verdensnaturfonden om alvorlige mangler på vand i Europa, og i Danmark melder danske vandværker om høje niveauer af PFAS i danskernes drikkevand. Og nye byggeprojekter er bekymrede for, om byggegrunde overhovedet kan levere drikkevand til dem, der senere ville skulle bo der.
Hvis Danmark skal være verdens grønneste land, så skal vi også have verdens grønneste forsyningssektor. Derfor skal vi til at tænke helt anderledes, i forhold til hvordan vi driver vores forsyningsselskaber.
En lang række analyser har siden vandsektorlovens vedtagelse i 2009 påpeget de mange fordele ved at sammenlægge de mange decentrale vandselskaber i Danmark. Ved at have færre landsdækkende selskaber, der f.eks. opdeles geografisk, øges muligheden for at sikre flere stordriftsfordele ved at øge styring, mindske vandspild, muliggøre øget eksport, skabe bedre efteruddannelsesmuligheder og smartere brug af innovative teknologier.
En grønnere fjernvarme skal fungere så økonomisk effektivt som muligt. I dag er der stor spredning i prisen på fjernvarme for forbrugerne, afhængig af hvilket fjernvarmeselskab de er tilsluttet. Vi mener, at der skal fremsættes generelle og individuelle effektiviseringskrav i fjernvarmesektoren med henblik på at gøre fjernvarmen billigere for forbrugeren og for samfundet uden at gå på kompromis med kvalitet og miljø. Derudover skal der indføres incitamenter, som gør det attraktivt for fjernvarmesektoren hele tiden at være så omkostningseffektiv som muligt. Det kan ske ved at indføre et reguleringssystem, f.eks. benchmarking og indtægtsregulering, så der skabes incitament til effektivisering, og det gøres lettere at sammenligne fjernvarmeværker mellem hinanden.
Hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling, så skal vi have styr på vores forsyningsdata. Det vil komme både bygningsejere, folkesundhed og den grønne omstilling til gavn, hvis kommuner, regioner, stat og forsyningsselskaber bliver bedre til at dele data. Hver gang vi åbner for vandet eller tænder for varmen, generes der data. Men den data er i dag ofte svær at få adgang til, at bruge og få overblik over. Hvis forsyningsselskaberne vænnede sig til at stille forsyningsdata frit tilgængeligt i realtid eller hurtigst muligt, ville vi kunne se uregelmæssighed i dataens adfærd. F.eks. ville man hurtigere have opfanget højere PFAS-målinger i de københavnske drikkevand – og kunne have sat ind tidligere.
Der bliver flere og flere ældre i Danmark, og danskerne efterspørger generelt mere kvalitet i deres velfærdsydelser. Derfor er der behov for, at der laves en national vision for, hvordan fremtidens velfærd skal se ud.
En analyse lavet af YouGov for TEKNIQ Arbejdsgiverne viser, at fire ud af fem danskere mener, at teknologi gør deres hverdag lettere – blandt de 65+-årige er det tre ud af fire. Men nye teknologier er ikke kun med til at skabe bedre velfærd og bedre service i det offentlige – det er også med til at gøre pleje- og sundhedssektoren grønnere.
Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande, og det skyldes bl.a. ambitiøse offentlige digitaliseringsstartegier og en omstllingsparathed hos borgere og virksomheder. Alligevel har vi som samfund ikke formået at indfri teknologiens fulde potentiale, når det kommer til at benytte nye teknologier til at løfte pleje- og sundhedssektoren. Derfor mener TEKNIQ Arbejdsgiverne, at teknologi i sundheds- og plejesektoren fortjener et langt større politisk fokus hos en kommende regering. F.eks. har Frankrig til sammenligning afsat 1,5 milliarder til modernisering af deres ældrepleje
Flere danske virksomheder har allerede specialiseret sig i, hvordan man ved hjælp af både velkendte og nye teknologier kan være med til at løse nogle af de udfordringer, men ofte er mindset og manglende finansiering en hæmsko for, at teknologierne får lov til at skabe en bedre ældrepleje og bedre sundhedsydelser i samspil med pleje- og sundhedspersonalet.
Der er mange gevinster at hente ved at sikre bedre indeklima og færre berøringsflader i offentlige institutioner – særligt i plejesektoren og i danske folkeskoler. Coronapandemien understregede vigtigheden af, at vi ofte lufter ud, når luften bliver for tæt, og at vi sørger for at mindske antallet af kontaktflader. Men det handler ikke kun om at dæmme for bakterie- og sygdomssmitte blandt elever, lærere og ældre. Der er også gevinster at hente i forhold til læring, bedre arbejdsmiljø for de offentligt ansatte og på vand- og varmeregningerne i kommunerne.
Der er mange steder i sundheds- og plejesektoren, som er præget af administrative processer, der tager fokus fra personalets kerneopgave. Derudover er der en masse teknologier, der kan være med til at sikre tryghed og unødvendig personalekørsel som f.eks. gulve med faldsensorer, mikrobevægelsessensorer og tovejskommunikationsenheder. Men der mangler ofte en strategisk tænkning bag og finansiering for, at potentialerne indfries, og det skal innovationskonsulenten/den digitale integrator være med til at løfte.
Der er behov for at tænke mere teknologisk i sundheds- og plejesektoren, men kommunerne er ofte varsomme med at prioritere reelle investeringer i teknologier i sundheds- og plejesektoren. For at imødegå nogle af de store udfordringer, der er i sundheds- og plejesektoren på længere sigt, er vi nødt til at tage nye teknologiske virkemidler i brug og tænke innovativt. Vi mener, at en kommende regering skal udpege forsøgskommuner, som får midler til at implementere teknologiske løsninger i sundheds- og plejesektoren, som kommunerne ellers ville have svært ved at finansiere – og at kommunerne må beholde eventuelle kommunale besparelser som følge af projektet.
Brug for mere? |
||
|
Vil du vide mere om vores holdninger eller politik, så tag fat i os, vi sidder klar til at hjælpe dig. |
|
|
