TEKNIQ Arbejdsgiverne mener, at der skal arbejdes systematisk på at udvikle og kvalitetssikre de tekniske erhvervsuddannelser, så de er attraktive for både de unge og for virksomhederne
Faglærte medarbejdere er blandt arbejdsmarkedets kernetropper. De bidrager til grøn omstilling, vækst og produktivitetsforbedringer. Men vi taber et stort potentiale på gulvet, hvis de nyudlærte ikke har de rette kompetencer med i bagagen.
Det risikerer vi, hvis uddannelserne underviser efter gårsdagens behov og ikke er fleksible, tidssvarende og følger med den teknologiske udvikling.
TEKNIQ Arbejdsgiverne mener, at der skal arbejdes systematisk på at udvikle og kvalitetssikre de tekniske
erhvervsuddannelser, så de er attraktive for både de unge og for virksomhederne. Derudover kræver den
teknologiske udvikling og grøn omstilling, at uddannelserne skal være mere agile og konstant udvikles, så de
matcher virksomhedernes behov
Derfor foreslår TEKNIQ Arbejdsgiverne
- at erhvervsskolerne skal udvikle digital undervisning og digitale undervisningsmaterialer samt benytte
digitalt udstyr, - at differentiere adgangskrav til erhvervsuddannelserne på de enkelte uddannelser,
- at rammerne for erhvervsuddannelserne skal være fleksible, så de enkelte erhvervsuddannelser løbende
kan tilpasses den enkelte branchens behov og udvikling, - at øge ressourcerne til løbende investeringer i nyt udstyr og materialer for at følge med den teknologiske udvikling,
- at sikre løbende opkvalificering af faglærerne i tekniske/faglige discipliner og digitale kompetencer
herunder evnen til at undervise digitalt, - at finansieringen af erhvervsuddannelser skal omlægges og tilpasses så også for eksempel nye
skolebaserede erhvervsuddannelser kan rummes. Virksomheder med lærlinge i vekseluddannelser skal
ikke betale for de skolebaserede uddannelser, - at gøre det billigere at uddanne faglærte, for eksempel ved at lærlinge modtager S.U. under skoleophold,
- at det sikres, at de virksomheder, der uddanner mange lærlinge, får en kontant bonus og at de, der
ikke uddanner/uddanner for få lærlinge, omvendt får en strafbetaling.