Bæredygtighed handler om at anvende materialer fremstillet af ressourceeffektive og miljøvenlige materialer samt at sortere og genbruge restmaterialer.
Tendensen og dens udvikling
Sortering af materialer har længe været et fokus i installations- og industribranchen. Særligt installationsbranchen har traditionelt sendt mange produkter til genanvendelse .
I takt med nye krav fx i relation til affaldssortering, vil der være behov for en øget indsats og nye ambitiøse tilgange særligt set i lyset af Danmarks ambition om 70 procent CO2-reduktioner i 2030. Her vil brugen af og efterspørgslen på bæredygtige materialer også blive central. Fx viser en undersøgelse blandt små- og mellemstore virksomheder i byggebranchen, at der bare fra 2020 til 2021 er sket en stigning i brugen af bæredygtige byggematerialer på ca. 5 procentpoint.
Hvad får virksomheden ud af det?
- Virksomheden kan minimere materialeforbruget og dermed omkostninger gennem et øget fokus på at minimere spild og genbrug.
- En omstilling i materialevalg til nye grønne produkter kan medføre en øget omkostning, men kan også være en måde at efterleve krav fra kunder om mere bæredygtige produkter og på den måde sikre konkurrenceevnen og øge omsætningen fremadrettet.
Hvad får kunden ud af det?
- Kunden får et grønnere produkt eller service. Derudover kan kunden bruge initiativer for øget cirkularitet og bæredygtighed i ESG-rapportering. Fx kan det hjælpe med at efterleve FNs klimamål nr. 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund.
Hvad gør andre?
Se case-eksempler på, hvordan andre medlemsvirksomheder har udnyttet de grønne og digitale forretningsmuligheder inden for bæredygtighed.