Grøn omstilling og digitalisering indeholder i dag - og i de kommende år - de forretningsmuligheder, der har størst indvirkning på installations- og industrivirksomheders omsætning.
TEKNIQ Arbejdsgiverne har udarbejdet et værktøj til at vise gode eksempler på grønne og digitale tiltag, som du som medlem kan finde inspiration i, for at få udbytte af fremtidens forretningsmuligheder.
Værktøjet guider til, hvor man kan starte, uanset om virksomheden står over for de første spæde skridt eller er langt fremme og klar til at avancere yderligere og hvordan virksomheden kan tilrettelægge processen med at implementere forretningstiltaget.
Vi har identificeret 14 grønne og digitale tendenser på tværs af vores medlemmers brancher. Inden for tendenserne har vi fundet 20 gode praksiseksempler fra vores medlemmer, som vi har beskrevet og i samarbejde med medlemmet udarbejdet en plan for, hvordan du som medlem selv kan komme med på samme rejse.
Grønne og digitale tendenser
I dropdown-menuen herunder zoomer vi ind på hver af de grønne og ni digitale tendenser, som vi i værktøjet har identificeret, som de mest relevante for installations- og industrivirksomheder de kommende år, og hvor der vil være mest at hente fra et forretningsmæssigt perspektiv. Under hver af dem, kan du finde beskrivelser på de gode eksempler og en ”sådan kan du gøre”-plan for hver af dem.
Ønsker du at læse den samlede rapport, kan du downloadede hele rapporten som PDF ude til højre.
Tendenserne dækker både over relativt udbredte tendenser samt nye og avancerede tendenser:
Cybersikkerhed dækker over at forsvare computere og servere, mobile enheder, elektroniske systemer, netværk og data mod ondsindede angreb.
Dataindsamling og -brug handler om at fortolke og anvende den store mængde data, som virksomheden kan samle ind hos sig selv, hos kunden og i eksisterende offentlige databaser.
Mobilapplikationer kan anvendes til både intern optimering og kundekontakt.
SMART-løsninger er brugen af data fra sensorer, som anvendes til at energi- og forbrugsoptimere huse og byer fx automatisk belysning, temperaturregulering, digitale elmålere koblet til solceller, automatiske målinger af vand og luft mv.
Digitalt salg er salg og markedsføring via digitale kanaler som fx hjemmesider, webshop og mobilapplikationer.
5G er den nyeste videreudvikling af teknologien til trådløse forbindelser. 5G bidrager med hurtigere hastigheder, større kapacitet og stabilitet.
Virksomheder anvender automatisering og robotteknologi til at udføre opgaver ved brug af enten fysiske eller digitale robotter og algoritmer.
3D-print er en produktionsmetode, hvor en model eller et objekt bliver bygget i tre dimensioner ved at tilføje lag på lag.
Virtual Reality (VR) er en konstrueret virkelighed, som kan ses via teknologiske briller. Augmented Reality (AR) kombinerer virtuelle data med elementer fra den virkelige verden og kan give og vise instruktioner til at udføre en opgave i det virkelige miljø.
Vedvarende energikilder dækker over et skifte fra kul og andre fossile brændsler til CO2-neutrale energikilder som sol, vind mv.
Energieffektivisering handler om at nedbringe energiforbruget fx strøm- og vandforbrug. Energieffektivisering er i fokus blandt mange virksomheder og har historisk ofte været drevet af muligheden for at høste store besparelser i virksomheden. I fremtiden forventes energieffektivisering
fortsat at have en positiv indvirkning på både bund- og toplinjen for installations- og industrivirk omheder.
Grøn produktion og drift handler om at optimere hele produktionen og driften for at nedbringe virksomhedens CO2-aftryk.
Bæredygtighed handler om at anvende materialer fremstillet af ressourceeffektive og miljøvenlige materialer samt at sortere og genbruge restmaterialer.
Grønne partnerskaber samarbejder om at udvikle mere grønne og klimavenlige løsninger og/eller produkter.