Elektrificering forventes at være en af hjørnestenene i den grønne omstilling og en udvikling, der kan få stor indflydelse på installationsfagenes arbejdsopgaver.
I denne rapport fremlægges syv separate teknologianalyser, som vurderer sandsynlige udviklingsforløb for udbredelsen af de forskellige teknologier i Danmark, når vi ser ind i en fremtid med stigende elektrificering af samfundet og den individuelle opvarmning. Det drejer sig om luft-luft-varmepumper, luft-vand-varmepumper, elbiler og ladestandere, køling og ventilation, gasopvarmning, elvarme og solenergi.
Rapporten er opdateret i oktober 2019 på baggrund af regeringens målsætning om reduktion af CO2-udledningen med 70 procent inden 2030.