Bag forhandlingerne står en række dygtige og engagerede medarbejdere og medlemmer.
Vi involverer og inddrager i høj grad medlemmerne i overenskomstarbejdet. Alle opfordres til at bidrage med input og ønsker, og enkelte medlemmer sidder med i vores overenskomstudvalg.
Udvalgene følger forhandlingerne tæt og kan løbende give forhandlingsholdet den nødvendige feedback fra medlemssiden. Bestyrelsen spiller naturligvis også en stor rolle. Det er bestyrelsen, der i sidste ende stemmer ja eller nej til de foreslåede forlig.
Overenskomstudvalgenes betydningsfulde rolle
Udvalgene sidder ikke med ved forhandlingsbordet, men følger forhandlingerne tæt og bidrager med sparring før og under forhandlingerne. På den måde spiller de en betydelig rolle.
Der er udvalg for TEKNIQ Arbejdsgivernes store overenskomster: EL, VVS og industri (se udvalgsmedlemmerne længere nede).
Aslak Skjøth, Aquagain A/S, og Johnny Hey, Bravida A/S, sidder begge med i udvalg for anden gang, mens Anett Egsgaard, Telesikring A/S, er en af dem der sidder med for første gang.
Som ny har hun oplevet, at det beriger hendes daglige arbejde at engagere sig i overenskomstarbejdet:
”Det har været givtigt for mig at høre, hvordan de andre medlemsvirksomheder arbejder med overenskomsten og hvilke perspektiver de har. Samtidig er jeg også blevet opmærksom på dele af overenskomsten, der ikke var kendt for mig i forvejen - og som vi, i min virksomhed, måske kan bruge mere konstruktivt.”
Læring som alle medlemmer skal have glæde af.
Vi gør alt, hvad vi kan for, at medlemmerne forstår de muligheder der er i overenskomsterne. Derfor er det en gave at have den tætte dialog med medlemmerne - blandt andet i udvalgene.
I den tætte dialog bliver vi hurtigt klogere på, hvordan medlemmerne forstår deres overenskomster, og hvordan de bruger den. Og med den indsigt kan vi bedre hjælpe alle medlemmer med at optimere og se mulighederne.
Medlemmernes input er uundværlige
Anett, Aslak og Johnny er - som alle i udvalgene og i TEKNIQ Arbejdsgiverne - opmærksom på at få medlemmernes input og holdninger med. Derfra diskuterer udvalgene forslagene, som Johnny Hey siger:
”Jeg synes, det er vigtigt, at medlemmerne ved, at vi tager alle deres forslag og ønsker med i kurven og overvejer grundigt, hvordan de skal prioriteres. Hvad er der gode chancer for at vi lykkes med nu - og hvad giver det mening, at vi venter med til næste overenskomstforhandling? Hvordan forholder modparten sig til forslagene? Vi tænker os virkelig godt om.”
Medlemmernes perspektiver på og viden om både virksomhedsdrift og deres medarbejderes arbejdsliv styrker forhandlingsteamet, så det er vigtigt, at man som medlem giver sin mening til kende – uanset om man har stor eller intet kendskab til overenskomsterne.
”Vi betragter selvfølgelig de forskellige forslag med arbejdsgiverøjne, men vi kommer jo også med viden og kendskab til vores medarbejdere og deres hverdag i vores virksomheder. Det spiller vi også ind med” siger Aslak Skjøth.
I denne omgang sidder følgende med i TEKNIQ Arbejdsgivernes overenskomstudvalg:
Overenskomstudvalget for industri
Fra venstre: Claus Rathmann Barnewitz (DS Stålkonstruktion A/S), Aslak Skjøth (Aquagain - Folding Smed A/S), Fleming Lund Frederiksen (Svend Frederiksen Maskinfabrik A/S), Linda Nordstrøm Nissen (TEKNIQ Arbejdsgiverne), Troels Blicher Danielsen (TEKNIQ Arbejdsgiverne), Henrik Fugmann (Fugmann A/S), Maria Schougaard Berntsen (TEKNIQ Arbejdsgiverne), Benny Riise Johansen, (Benny Johansen & Sønner A/S (ikke på billedet)), Trine Krohn (CSK Stålindustri A/S (ikke på billedet))
Overenskomstudvalget for EL
Fra venstre: Morten Bodholt Nilsson (SIF Gruppen A/S), Tinne Bertelsen (Bravida Danmark A/S), Henrik Fugmann (Fugmann A/S), Brian Ludvigsen (Wicotec Kirkebjerg A/S), Linda Nordstrøm Nissen (TEKNIQ Arbejdsgiverne), Troels Blicher Danielsen (TEKNIQ Arbejdsgiverne), Thomas Schalek (EL:CON), Søren Raun Frahm (Kemp & Lauritzen A/S), Torben Larsen (Larsen Installation ApS - ikke på billedet), Anett Egsgaard (Telesikring A/S - ikke på billedet)
Overenskomstudvalget for VVS
Fra venstre: Søren Schmidt (JAH & DE BLÅ MÆND A/S), Anja Frederiksen (Frederiksen VVS ApS), Søren Mogensen (Mogensen VVS Comfort A/S), Henrik Fugmann (Fugmann A/S), Jørgen Leivsgard Christensen (GK Danmark A/S), Johnny Hey (Bravida Danmark A/S), Emilie Nicolaisen (Madsen & Kastberg VVS A/S)
Hvem forhandler?
Ved forhandlingsbordet sidder fra TEKNIQ Arbejdsgiverne: Henrik Fugmann, Formand, Troels Blicher Danielsen, Adm. direktør, Linda Nordstrøm Nissen, Underdirektør, Overenskomster og Jura, og Maria Schougaard Berntsen, Underdirektør, Politik, Analyse og Kommunikation.
Bestyrelsen
Det er bestyrelsen der på vegne af TEKNIQ Arbejdsgivernes medlemmer stemmer forslagene hjem.
Læs mere om bestyrelsen her.