TEKNIQ Arbejdsgiverne har sammen med Blik- & Rørarbejderforbundet samt Dansk Metal aftalt Rør- og Fjernvarmeprislisten af 2020, der blev opdateret med virkning fra 1. juli 2021. Sammen med Blik- & Rørarbejderforbundet har TEKNIQ Arbejdsgiverne tillige aftalt Landspriskuranten for Blikkenslagerarbejde i Danmark af 2020 ligeledes opdateret med virkning fra 1. juli 2021.
I forbindelse med overenskomstfornyelserne i foråret 2023 skete der forhøjelser af prislisternes betalingsniveau.
Derforuden skete der for Rør- og Fjernvarmeprislistens vedkommende tillige nogle ændringer i selve prislistens afsnit. Disse ændringer er blandt andet a) ny tekst om ”Nyt Boligbyggeri” samt ”Fordeling af blandet byggeri”, b) ændrede satser for smudstillæg, c) ændrede satser ved zonepenge, d) ændret skema for svejsning og fittings, e) tiltag på lette rør og Alu-pex, f) ændret opsætning af indledende tekst ved Autogen og/eller elsvejsning.
Ovennævnte ændringer samt konsekvenserne af prislisternes stigninger kan se i Rettelsesblade til Rør- og Fjernvarmeprislisten der kan tilgås og downloades i menuen til venstre.
Betalingsniveauet for Landspriskuranten for Blikkenslagerarbejde i Danmark blev ligeledes reguleret ved forårets overenskomstfornyelse – med de samme stigninger.
Rettelsesblade herom, vil der i menuen til venstre også være tilgang til umiddelbart efter at disse er færdigredigeret.
Yderligere oplysninger om prislisterne på VVS-området kan få ved henvendelse til TEKNIQ Arbejdsgivernes afdeling Overenskomst og Jura på tlf.: 43436000 eller ved henvendelse på jura@tekniq.dk