Ansatte på elområdet skal omfattes af en pensionsordning i PensionDanmark.
Den obligatoriske pensionsordning gælder for medarbejdere, der er fyldt 18 år, og som i seks måneder har arbejdet under Elektrikeroverenskomsten eller i en tilsvarende periode har haft erhvervsarbejde.
Medarbejdere er berettiget til pensionsbidrag fra første ansættelsesdag, hvis de allerede er optaget i PensionDanmark eller en tilsvarende overenskomstaftalt pensionsordning.
Pensionsbidraget udregnes som en procentdel af den A-skattepligtige lønindkomst. Virksomheden betaler 2/3 og medarbejderen 1/3 af bidraget:
Pensionsbidrag |
|
---|---|
Virksomhedens bidrag: |
10 % |
Medarbejdernes bidrag: |
2 % |
Samlet bidrag: |
12 % |
Virksomheden indbetaler det samlede pensionsbidrag hver måned - senest den 10. i den efterfølgende måned.
Bemærk: Der er et særligt pensionsbidrag under kvinders 14 ugers barselsorlov.
Læs mere i Elektrikeroverenskomsten § 10, stk. 5
Sundhedsordning
Medarbejdere som omfattes af PensionDanmarks pensionsordning, omfattes samtidig af PensionDanmarks Sundhedsordning.
Sundhedsordningen dækker bredt lige fra behandling af fysiske problemer til mere omfattende hjælp, hvis der er risiko for langvarigt sygefravær.
Virksomhedens betaling for sundhedsordningen er inkluderet i betalingen til pensionsordningen.
Se oversigt over PensionDanmarks sundhedsordning
Pensionskoder til PensionDanmark
Når virksomheden indbetaler pensionen til PensionDanmark, skal der bruges følgende koder:
Ansatte under Elektrikeroverenskomsten: 03200
Ansatte under El-fagets Funktionæroverenskomst: 03250
Specialarbejdere på elområdet: 04100
Metalarbejdere på elområdet: 03700
PBS-nummer: 01865900