Har virksomheden ikke tidligere været omfattet af HK-overenskomsten, har de én måned - fra den dato HK rejser overenskomstkrav - til at vælge, om funktionærerne skal tilmeldes FunktionærPension, PensionDanmark eller en anden firmapensionsordning.
Har virksomheden en eksisterende pensionsordning, kan denne ordning træde i stedet for FunktionærPension. Det er muligt, hvis følgende er opfyldt:
- Ordningen skal omfatte alle medarbejdere, som skal dækkes af HK-overenskomsten
- Ordningen skal have mindst samme dækning som FunktionærPension
- Der må ikke stilles heldbredsmæssige betingelser for indtræden
Særligt for efterlønsmodtagere
Efterlønsmodtagere med mindre end otte arbejdstimer om ugen: Arbejdsgiver og medarbejder kan aftale, at der etableres en opsparingsordning (fx kapitalpension) i stedet for FunktionærPension. Pensionsbidraget er uændret.
Efterlønsmodtagere med mindre end 400 arbejdstimer om året: Arbejdsgiver og medarbejder kan aftale særlige pensionsvilkår. Det er frivilligt for medarbejderen at deltage i pensionsordningen.