TL-overenskomsten indeholder ingen traditionel lønbestemmelse, men slår fast, at lønnen for den enkelte tekniker aftales mellem arbejdsgiver og tekniker.
Lønnen skal give udtryk for den enkeltes indsats, kvalifikationer, uddannelse, dygtighed, stillingens indhold og ansvar, samt om der er indgået en aftale om funktionsløn
Det følger også af overenskomsten, at en eventuel regulering af medarbejderens lønforhold skal ske ved individuel lønforhandling mindst én gang om året.
Der er efter overenskomstens §10, stk. 8 mulighed for at aftale, at lønnen også omfatter betaling for almindeligt forefaldende overarbejde (funktionsløn).