Husk varsling og afholdelse af ferie skal ske inden den 31. december.
Ferieåret starter den 1. september og løber til den 31. august.
Ferie optjent i ferieåret, skal være holdt senest den 31. december det efterfølgende år. Denne 16 måneder lange periode kaldes for ferieafholdelsesperioden. Den løbende afholdelse af ferie optjent i et ferieår kaldes samtidighedsferie.
Efter afholdelse af sommerferien/udgangen af ferieåret opfordrer TEKNIQ Arbejdsgiverne til, at der tages en status på medarbejdernes eventuelle ferietilgodehavende, så ikke-afholdt ferie kan planlægges inden udgangen af ferieafholdelsesperioden.
I nedenstående FAQ kan du finde svar på de hyppigst forekommende spørgsmål om håndtering af ferie op til ferieafholdelsesperiodens udløb den 31. december.
Hvis der er uafklarede spørgsmål eller i øvrigt er behov for rådgivning, kan du kontakte TEKNIQ arbejdsgiverne på tekniq@tekniq.dk eller på telefon 43 43 60 00.
FAQ om varsling og afholdelse af ferie
Ferieloven operer med to varsler.
- Et varsel på tre måneder for den såkaldte hovedferie. Den ansatte har ret til tre ugers hovedferie i perioden 1. maj til 31. september.
- Den øvrige ferie kan varsles med én måneds varsel.
Varsling er nødvendigt, hvis der ikke kan opnås enighed om placeringen af ferien.
Husk skriftlig dokumentation for at der er aftalt placering af ferien eller, at ferien er varslet til afholdelse.
Der kan alene varsles ferie, hvis den ansatte har ikke-afholdt optjent ferie tilgode.
Noget ferie kan måske udbetales.
Udbetaling af ferie optjent i perioden fra den 1. september til den 31. august forudsætter, at den ansatte har været i beskæftigelse i alle 12 måneder. Hvis dette er tilfældet, kan den 5. ferieuge, og alene den 5. ferieuge, udbetales efter aftale med den ansatte efter den 1. september*. Der er altså ikke pligt til at udbetale den 5. ferieuge efter den 1. september.
* Bemærk, at hvis den 5. ferieuge ikke er afholdt inden den 31. december, har den ansatte krav på at få den udbetalt.
Ja.
Udbetaling kan sagtens undgås, men det forudsætter, at man aktivt går i dialog med medarbejderen om afvikling af ferien. Det skal ske ved at opfordre den ansatte til afholdelse af ferien og komme med ferieønsker. Hvis den ansatte ikke reagerer på opfordringen, kan I enten varsle ferien til afholdelse med det almindelige varsel på én måned. Det er også muligt at tilbyde at indgå en aftale om overførsel af ferien. Sørg for skriftlig dokumentation for ferieafviklingen.
TEKNIQ Arbejdsgiverne har udarbejdet et forslag til varslingskrivelse, hvis man ønsker enten at varsle ferie til afholdelse eller til overførsel med henblik på afvikling på et senere tidspunkt.
* Bemærk, der gælder særlige regler for udbetaling af den 5. ferieuge, hvis den ansatte ikke har været ansat i enten hele ferieåret eller ferieafholdelsesperioden.
Nej. Udbetaling vil være i strid med ferielovens regler.
Der kan alene ske udbetaling af den 5. ferieuge. De andre fem feriedage går tabt og vil skulle indbetales til Arbejdsmarkedets feriefond, hvis de ikke afholdes.
De strenge regler for overførsel af ferie indebærer en risiko for konflikt med medarbejderen, hvis medarbejderen fejlagtigt tror, at der kan ske enten udbetaling/overførsel af ferien. TEKNIQ Arbejdsgiverne skal derfor opfordre til dialog med den ansatte omkring afvikling af ferien i god tid inden ferieafholdelsesperiodens udløb den 31. december.
Der er mulighed for at aftale overførsel af den 5. ferieuge. Overførsel forudsætter en aftale mellem parterne. Uanset medarbejderens brændende ønske om en særlig lang ferie har medarbejderen ikke ret til at overføre den 5. ferieuge. Ligesom man som arbejdsgiver heller ikke har ret til at kræve ferie overført.
Læs mere om muligheden for at overføre ferie her, Optjening, varsling og afholdelse af ferie.
Overførslen af de 5 feriedage sidste år betyder, at den ansatte i det aktuelle ferieår har kunnet holde op til 30 dages ferie. Den ældste ferie er blevet holdt først. Det vil sige den overførte 5. uge er blevet afholdt som det første. Herefter afvikles den ferie, der løbende er blevet optjent i dette ferieår. Medarbejderen har dags dato 15 feriedage. Det betyder, at vedkommende har holdt tre ugers ferie.
Reelt har medarbejderen holdt den 1., 2., og 3. ferieuge. Medarbejderen skal derfor minimum holde yderligere fem dages ferie. De fem dage svarer til den 4. ferieuge. Herefter resterer der 10 feriedage svarende til den 5. og 6. ferieuge. Disse uger kan aftales overført.
Læs mere om muligheden for at overføre ferie her, Optjening, varsling og afholdelse af ferie.
Ja.
En fratrådt medarbejder kan efter udløbet af ferieafholdelsesperioden via Feriepengeinfo anmode om at få ikke-afholdt ferie udbetalt.
Husk at adgangen til få udbetalt ikke-afholdt ferie efter ferieafholdelsesperiodens udløb kun gælder for fratrådte medarbejdere.
Virksomhed A har en række ansatte, de har været beskæftiget i en længere årrække. De mangler at afholde ferie i varierende omfang.
Medarbejder 1 har været ansat i hele ferieåret og mangler at holde 7 dages ferie pr. 17. november inden 31. december. Arbejdsgiver skal tage stilling til, om al ferien skal afholdes inden ferieafholdelsesperiodens udløb, hvis ja skal medarbejderen kontaktes herom og de 7 feriedage skal fastlægges. Ønsker medarbejderen ikke at gå i dialog herom varsles ferien med mindst en måneds varsel, og den kan fx holdes fra den 19. december til den 30. december.
Arbejdsgiveren kan også nøjes med at varsle to feriedage til afholdelse og så udbetale den 5. ferieuge.
Hvis arbejdsgiveren i stedet vil begrænse både ferieafvikling og -udbetalingen kan arbejdsgiveren nøjes med at varsle to feriedage til afholdelse og i stedet tilbyde, at der indgås en aftale om overførsel af den 5. ferieuge. Hvis den ansatte ikke ønsker at indgå aftalen, varsles den 5. ferieuge til afholdelse.
* Bemærk, der gælder særlige regler for udbetaling af den 5. ferieuge, hvis den ansatte ikke har været ansat i enten hele ferieåret eller ferieafholdelsesperioden.