Medarbejdere med ni måneders anciennitet har ret til to børneomsorgsdage pr. kalenderår.
Der er ret til børneomsorgsdage i alle TEKNIQ Arbejdsgivernes overenskomster. Retten gælder for medarbejdere, der har børn under 14 år.
Fælles for overenskomsterne gælder det, at medarbejderen skal have mindst ni måneders anciennitet, før retten til frihed opnås.
Der kan maksimalt afholdes to omsorgsdage pr. kalenderår. uanset, hvor mange børn medarbejderen har.
Omsorgsdagene skal afholdes uden løn, medmindre medarbejderen anmoder om betaling fra enten SH- eller fritvalgskontoen.