Bruger du for meget tid på unødvendig administration eller snørklede regler? Så vil vi gerne høre om dine udfordringer!
TEKNIQ arbejder for at gøre det nemmere at drive virksomhed i Danmark. Et vigtigt skridt på vejen er at blive klogere på, hvilke unødvendige administrative byrder og regler, der besværliggør hverdagen for vores medlemmer.
Derfor har vi brug for DIN hjælp til at finde ud, hvad udfordringerne er. Du kan hjælpe os ved at sende en beskrivelse af de administrative byrder, der tynger din virksomheds daglige drift på mailadressen emh@tekniq.dk eller ved at ringe på +45 77411595.
Hvad er administrative byrder?
En administrativ bryde er en omkostningsgivende regel eller informationsforpligtelse, som din virksomhed skal overholde eller stille til rådighed over for myndigheder eller tredjeparter – eller regler, der ikke er til at finde hoved og hale i.
Eksempler:
- At altaner i dag er klassificeret, så det kræver en certificeret statiker at levere dokumentation og papirarbejde til en kommunal godkendelse af byggeprojektet. Det kan ved udskiftning af en enkelt altan løbe op i meget høje rådgiverudgifter.
- At indberetninger til Danmarks statistik er en belastning i virksomhedens arbejde, og der mangler en generel forståelse for, hvorfor du som virksomhedsejere skal indberette til flere af de krævede statistikker – fx vedr. udgifter til toiletpapir, håndsæbe og kaffe.
Hvordan bruger vi din henvendelse?
Når du sender dine forslag ind til os, afdækker vi, hvordan og i hvilket omfang reglerne eller byrderne kan fjernes eller forenkles. Derefter går vores politiske konsulenter til de relevante beslutningstagere med vores anbefalinger.