Af og til bliver en medarbejder syg. Er denne sygdom af længere varighed, eller er der tvivl i forhold til medarbejderens tilbagekomst, kan arbejdsgiveren anmode om, at der laves en mulighedserklæring.
Formålet med at lave en mulighedserklæring er at afdække, hvad medarbejderen kan på trods af sin sygdom, og den kan dermed bidrage til, at medarbejderen kan fastholdes i sit arbejde.
Mulighedserklæringen består af to dele:
1) Første del skal udfyldes af arbejdsgiver og medarbejderen i fællesskab. Her skal parterne beskrive hvilke begrænsninger sygdommen medfører i medarbejderens normalearbejdsfunktioner, og vurdere muligheden for at ændre arbejdsopgaver eller tage eventuelle skånehensyn. Det foregår ved, at arbejdsgiveren indkalder medarbejderen til en samtale, og det skal ske med et rimeligt varsel. Medarbejderen har pligt til at møde op inden for normal arbejdstid, hvis sygdommen tillader det.
Hvis det ikke er muligt, kan samtalen holdes telefonisk. Hvis medarbejderen ikke deltager i samtalen, bortfalder retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra og med den dag, hvor samtalen skulle have været afholdt, medmindre medarbejderen har en rimelig grund til at udeblive fra samtalen. Det betyder, at arbejdsgiver kan stoppe lønudbetalingen, da det er en forudsætning for at få løn under sygdom, at pågældende medarbejder under fraværsperioden er berettiget til dagpenge i henhold til Sygedagpengeloven. En manglende deltagelse vil derudover kunne medføre ansættelsesretlige sanktioner overfor medarbejderen. Dette gælder dog ikke, hvis der foreligger en lovlig grund hertil. Kontakt TEKNIQ Arbejdsgiverne for vejledning i disse situationer.
Udfyldelse af første del af mulighedserklæringen er en forudsætning for, at lægen kan udfylde anden del af erklæringen.
2) Anden del af mulighedserklæringen udfyldes af lægen på baggrund af en samtale med medarbejderen og de oplysninger, som fremgår af den første del af erklæringen. Her giver lægen sin vurdering af funktionsnedsættelsen, arbejdsmuligheder, eventuelle skåneinitiativer samt hvor længe det må forventes, at sygemeldingen vil vare eller arbejdet skal tilpasses. Det er arbejdsgiver, der skal afholde udgiften til erklæringen.
Frist for aflevering
Arbejdsgiveren kan fastsætte en frist for, hvornår den endelige mulighedserklæring skal være arbejdsgiver i hænde. Fristen skal være rimelig, da medarbejderen skal have tid til at få en aftale hos lægen. TEKNIQ Arbejdsgiverne anbefaler, at der sættes en frist på 7-14 dage efter samtalen mellem medarbejder og arbejdsgiver. Afleveres mulighedserklæringen ikke til tiden, falder medarbejderens ret til dagpenge fra arbejdsgiveren bort fra og med den dag, hvor erklæringen skulle have været arbejdsgiver i hænde, medmindre der er en rimelig grund til, at fristen ikke kan overholdes.
Manglende overholdes af fristen, vil derudover kunne medføre ansættelsesretlige sanktioner for medarbejderen. Dette gælder dog ikke, hvis der foreligger en lovlig grund hertil. Kontakt TEKNIQ Arbejdsgiverne for vejledning i disse situationer.