I TEKNIQ Arbejdsgivernes netværk for arbejdsmiljøchefer får du værdifuld sparring med andre i branchen omkring forskellige arbejdsmiljøemner og -problemstillinger, og bliver du opdateret på nyeste viden og initiativer på arbejdsmiljøområdet.
Netværket er for alle, der har ledelsesansvar for arbejdsmiljøområdet. F.eks. arbejdsmiljøchefer, arbejdsgivere eller arbejdsledere i AMO.
Netværket drøfter aktuelle emner på arbejdsmiljøområdet. Med udgangspunkt i f.eks. nye regler eller kampagner fra Arbejdstilsynet, eller arbejdsmiljøemner, der særligt fylder i det tekniske erhvervsliv, bliver der mulighed for drøftelse, vidensdeling og sparring med de andre i netværket.
Alt efter emne vil der deltage både interne og eksterne oplægsholdere.
Der afholdes 4 møder om året.
Møderne afholdes både fysisk og digitalt og det er gratis at deltage for medlemmer af TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Ansvarlig for netværket hos TEKNIQ Arbejdsgiverne er Katrine Nordbo Jakobsen. Vil du tilmelde dig til netværket eller har spørgsmål til netværket eller arbejdsmiljø generelt, er du velkommen til at kontakte Katrine på tlf. 77 42 42 22.