Det er arbejdsgiverens pligt at sørge for at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Virksomheden skal gennemføre en APV, der tager stilling til de arbejdsopgaver, der udføres og de evt. arbejdsmiljøproblemer, der er forbundet hermed, og så skal virksomheden tage initiativer til at løse eller reducere disse, så medarbejderne ikke belastes unødigt eller for meget i deres arbejde.
Arbejdsgiver skal sørge for, at medarbejderne instrueres i sikker udførelse af arbejdsopgaverne og skal føre tilsyn med det. Læs mere om instruktion og tilsyn
I alle virksomheder arbejdes der med kemiske stoffer og produkter. Der er krav til, hvordan disse risikovurderes, håndteres og hvordan medarbejderne skal instrueres og oplæres i sikker brug.
Arbejdsgiver har pligt til at oplære og instruere de ansatte i sikker brug af kemiske stoffer og produkter. Her skal tages udgangspunkt i den kemiske risikovurdering og instruktionen skal tilpasses virksomhedens konkrete arbejdsprocesser og konkrete ansatte.
Oplæringen og instruktionen er som udgangspunkt mundtlig men skal understøttes af skriftligt materiale, hvis der er tale om særligt farlige stoffer og materialer, komplicerede arbejdsprocesser, eller hvis risikovurderingen giver anledning til behov for skriftlighed.
Der skal udarbejdes kemiske risikovurderinger for alle farlige stoffer og produkter, der anvendes i virksomheden. Der også krav til at risikovurdere de stoffer, som en arbejdsopgave eller- proces giver anledning til. Det betyder fx, at svejserøg og affald skal vurderes. Efterfølgende skal der tages initiativer til at reducere udsættelsen for farlige stoffer. Se efter farepiktogrammer og sikkerhedssætninger på sikkerhedsdatabladene og produkter for at få viden om et stofs farlighed.
Den kemiske risikovurdering skal indeholde en fortegnelse over alle farlige stoffer og materialer, der findes på arbejdspladsen sammen med de tilhørende sikkerhedsdatablade.
Asbest er farligt, og arbejdet med asbest skal planlægges og tilrettelægges, så medarbejdere ikke kommer i kontakt med asbesten.
Bygherre har pligt til at foretage de nødvendige forundersøgelser af bygninger for at afgøre, om der er forekomst af asbest eller andre problematiske stoffer.
Entreprenøren har pligt til at sørge for, at medarbejderne er instrueret i håndtering af asbest og skal føre tilsyn med, at arbejdet udføres korrekt. Det er også vigtigt at oplyse om, at der ikke må ryges.
Er der tvivl om, at der er asbest i et materiale eller i en bygning, skal asbestreglerne følges.
For de arbejdsområder hvor der er risiko for udsættelse for asbest skal Arbejdspladsvurderingen udvides med en kemisk risikovurdering.
Protokol
Arbejdsgiver skal registrere de ansatte i en protokol, når der er risiko for, at de ansatte har været udsat for indånding af asbestfibre. Det gælder både ved planlagt asbestarbejde, og hvis udsættelsen sker uforvarende.
Branchen har udarbejdet hjemmesiden Asbest-huset.dk med vejledninger og instruktion omkring asbestarbejde.
Chrom 6 udvikles ved svejsning og varmt arbejde i rustfrit stål eller i metaller, der indeholder chrom. Ligeledes kan der ved slibning, sandblæsning og overfladebehandling af metal med indhold af stoffet også udvikles chrom 6. Undersøg hos leverandøren om et rustfrit metal indeholder eller er behandlet med chrom.
For at overholde de danske grænseværdier er det vigtig at vedligeholde og efterse både punktudsug og det generelle ventilationsanlæg. Arbejdsgiver skal instruere medarbejderne i sikker udførelse af arbejdsopgaverne både i virksomheden og ude på serviceopgaver.
Det tidligere krav om udarbejdelse af Arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) er erstattet af kravet om kemiske risikovurdering. Man må gerne fremadrettet bruge de eksisterende APB’er som grundlag for instruktion af de ansatte, men virksomheden skal stadig foretage en kemisk risikovurdering.
Det kan være en god ide at lave nogle regler på virksomheden om, hvem der må indkøbe kemikalier og produkter, således virksomheden hele tiden har opdateret viden om hvilke stoffer, der arbejdes med.
Arbejdstilsynet om kemisk risikovurdering
Asbest-huset.dk
Registreringsprotokol (asbest)
Svejsevejledning
Det er arbejdsgivers pligt at indrette arbejdet, så medarbejderne ikke bliver for belastede under arbejdet.
Det betyder, at der skal være fokus på, hvordan arbejdet indrettes. Der er pligt til at sikre, at medarbejderne får instruktion i, hvordan arbejdet udføres korrekt, og arbejdsgiver skal føre tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Virksomheden skal således have dialog med og instruere medarbejderne i, hvordan fx en tung arbejdsopgave eller arbejde under snævre pladsforhold skal udføres, således at kroppen belastes mindst muligt.
Sygdomme i muskel og skelet er den mest anmeldte arbejdsbetingede lidelse for TEKNIQ Arbejdsgivernes medlemmer. I 2019 blev der anmeldt 55 erhvervsbetingede muskel-skelet-relaterede sygdomme for el-installatører, tallet for VVS-installatører er 78 og for metalbranchen 304.
Gode tekniske hjælpemidler til byggebranchen
Job og krop i industrien
Arbejdsmiljøloven og Vinterbekendtgørelsen fastlægger regler vedrørende vinterforanstaltninger.
Vinterforanstaltninger er de foranstaltninger, der har betydning for, at vinterbyggeri kan gennemføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt for de ansatte på pladsen.
I vinterperioden, hvor temperaturen er lav, forøges risikoen for ulykker og skader. Derfor er det vigtigt at sikre arbejdspladserne således, at medarbejderne skærmes bedst muligt mod træk og kulde.
Passende rumtemperatur ved aktivt fysisk arbejde er omkring 10°C og omkring 15°C ved stillestående finmotorisk arbejde.
Bygherren har ansvaret for at planlægge, afgrænse og koordinere arbejdsmiljøarbejdet herunder vinterforanstaltninger, og den enkelte entreprenør har ansvaret for sit eget arbejdsområde.
BFA-BA har udarbejdet en vejledning omkring vinterforanstaltninger, hvor de to regelsæt er indarbejdet, se vejledningen her.
Reglerne i Vinterbekendtgørelsen indeholder bl.a. bestemmelser om ansvarsfordelingen mellem bygherren og entreprenøren for planlægningen og gennemførelsen af vinterforanstaltninger. Den opdeler i årstids- og vejrligsbestemte foranstaltninger og gælder for alle:
Vinterbekendtgørelsen tager ikke stilling til entreprenørens eventuelle ret til betaling for vinterforanstaltninger. Det skal parterne tage stilling til gennem deres aftale.
Bygherren skal i udbudsmaterialet angive arten og omfanget af vejrligsbestemte foranstaltninger herunder:
Den enkelte entreprenør har pligt til at videreføre byggeriet og at detailplanlægge vinterforanstaltninger. Hvis arbejdet på trods af foranstaltninger af sædvanlig type og omfang ikke kan holdes i gang, bortfalder pligten til at videreføre arbejdet i vinterperioden
De vejrligsbestemte foranstaltninger i vinterperioden omfatter blandt andet:
De årstidsbestemte foranstaltninger skal være indeholdt i entreprenørens tilbud og omfatter blandt andet:
Efter standardforbehold er de vejrligsbestemte vinterforanstaltninger altid ekstraarbejde. Hvis bygherren afviser at betale, har entreprenørerne ret til tidsfristforlængelse og betaling af stilstandsomkostninger. Vinterforanstaltningerne afregnes enten efter vintertilbudslistens enhedspriser og de forbrugte mængder eller som regningsarbejde.
Efter standardforbeholde er de årstidsbestemte vinterforanstaltninger er indeholdt i tilbudssummen. Det gælder dog ikke dem, der fælles for flere entrepriser, eller hvor man ikke ud fra udbudsmaterialet kan se, hvilke der hører til entreprisen. I de tilfælde er der tale om ekstraarbejde.
I det omfang entreprenøren skal udføre vinterforanstaltninger i vinterperioden (1/11 – 31/3), skal årstidsbestemte vinterforanstaltninger anses for indeholdt i tilbuddet, med mindre disse er fælles for flere entrepriser. Vejrligsbestemte vinterforanstaltninger betales derimod som ekstraarbejder.
Bygherren har mulighed for at indhente tilbud på entreprenørens samlede arbejde inkl. vinterforanstaltninger, herunder vejrligsbestemte foranstaltninger. Det gælder ved arbejder, der for den enkelte stor- eller fagentreprise overstiger 3 mio. kroner ekskl. moms, eller ved hovedentreprise overstiger 20 mio. kroner ekskl. moms.
Hvis en underentreprise er på under 3 mio. kroner ekskl. moms, skal entreprenøren give de oplysninger videre til underentreprenøren, som bygherren har pligt til at give. Oplysningerne bruges til prissætning, detailplanlægning og udførelse.
Arbejdsgiver har pligt til at instruere medarbejderne i brug af stiger og stilladser og har ligeledes pligt til at føre tilsyn med at disse bruges korrekt.
Arbejde i højden fx på tage, stiger, stilladser og i lifte er risikabelt, hvis ikke sikkerheden er i top. Enten fordi medarbejderen ikke er opmærksom på faren under arbejdet, eller mangler kendskab til brugen af de tekniske hjælpemidler.
Der sker desværre mange ulykker med fald fra stiger mv., også med lærlinge og nyansatte, og ofte vil arbejdsgiveren blive idømt en bøde af Arbejdstilsynet, blandt andet fordi denne ikke har iagttaget pligten til at instruere og føre tilsyn.
For visse typer af stilladser og lifte skal medarbejderne have uddannelse for at kunne opstille disse. Læs mere om uddannelseskrav på Arbejdstilsynets hjemmeside
Arbejdstilsynet om fald fra højden på byggepladser
Branchevejledning for installation
Branchevejledning for industri