I en situation med mangel på kvalificeret, dansk arbejdskraft er udenlandsk arbejdskraft en god løsning. For nogle betragtes det også som en nem og billig løsning, men det er ikke altid tilfældet.
Siden opdateres snarest.
Der kan være indhold på denne side, der efter vedtagelsen af de nye overenskomster ikke længere er gældende. Vi arbejder på højtryk for at opdatere indholdet.
Det afhænger i høj grad af, om man selv ansætter den udenlandske arbejdskraft, om man benytter sig af indlejet, udenlandsk arbejdskraft, eller om man indgår en samarbejds-/entrepriseaftale med en udenlandsk virksomhed. I den forbindelse har det stor betydning, hvordan den danske virksomhed etablerer samarbejdet med den/de udenlandske virksomhed(er).
I dag afhænger samarbejdsrelationerne på entreprise/installationsområdet også rigtig meget af, om der fra bygherre/hovedentreprenør stilles krav om overholdelse af arbejdsklausuler, kædeansvar eller lignende, ligesom man hele skal tiden forholde sig til ”den danske model”, som giver fagbevægelsen ret til at kræve overenskomstdækning af uorganiserede, udenlandske (og danske) virksomheder
Når man skal vurdere fordele og ulemper – og ikke mindst risici – i forbindelse med samarbejdet med udenlandske virksomheder, er der en del forhold, man skal tage i betragtning. Der er flere mulige samarbejdsformer, hvor det blandt andet afhænger af, hvilken type arbejde der skal udføres, om der kræves certifikater, om det er autoriseret arbejde eller ej samt – hvor der er tale om underentreprise/-leverance – om den udenlandske virksomhed har de fornødne ledelsesressourcer.