Vil du være med til at styrke kommunikationen i en af Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer? TEKNIQ søger en kommunikationskonsulent, der brænder for at hjælpe, oplyse og inspirere vores medlemmer.
Du bliver en del af teamet Medlemskommunikation og vækst, hvor vi arbejder med salg, markedsføring og medlemskommunikation via segmenterede nyhedsbreve, TEKNIQ app, SoMe, webinarer og podcasten HØRT!
Dine opgaver bliver blandt andet at:
- Producere indhold på tværs af vores kanaler – med hovedfokus på nyhedsbrev.
- Opbygge relationer i hele organisationen og understøtte (fag)kommunikationen på en opmuntrende måde. Implementere kunstig intelligens i dit daglige arbejde og i medlemskommunikationen som helhed.
- Udvikle en dyb forståelse for målgruppen gennem data og relationer.
- Udkomme med relevant indhold hver dag.
Om dig
Du kommunikerer ideelt set stærkt på både tekst, video og lyd - og forstår vigtigheden af målgruppekendskab. Det er en fordel, hvis du har kendskab til virksomhederne i det tekniske erhvervsliv, men det er ikke et krav.
Du har en kommunikationsuddannelse (fx journalist, cand. comm. eller lignende) og solid erfaring med nyhedsproduktion. Du kan både komme fra en ansættelse i organisationsverdenen, på et uafhængigt medie eller noget helt tredje. Det er dog vigtigt, at du har forståelse for kravene til en kommunikatør i en politisk ledet organisation.
Om os
Team Medlemskommunikation og vækst består af otte medarbejdere med meget forskellige baggrunde. Vi hjælper hinanden i dagligdagen og bruger tid på faglig sparring samt feedback.
Prioriteringen af historier og valg af kanal(er) sker altid på baggrund af data, og vi har en nysgerrig og legende tilgang til brugen af kunstig intelligens, som vi bruger til at effektivisere og optimere medlemskommunikationen.
Vi tilbyder gode pensions- og forsikringsordninger, inkl. sundhedsforsikring. Vi har kantineordning og en aktiv personaleforening, der understøtter, at du lærer dine kolleger på tværs af organisationen endnu bedre at kende.
Vi har lokationer i både Glostrup og Odense, og dit faste arbejdssted kan enten være i Glostrup eller i Odense, afhængigt af hvor du bor. Vi bor i nyrenoverede lokaler i Glostrup, som ligger tæt på motorvejen og offentlig transport, og vores kontor i Odense er i et moderne domicil sammen med andre virksomheder.
Vi er i alt 95 medarbejdere, 20 medarbejdere i Odense og 75 i Glostrup.
Du kan læse mere om os, vores arbejdsopgaver og organisation her.
Lyder stillingen interessant for dig?
Hvis du vil være en del af teamet og har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamchef Lasse Andersen på 2972 2906.
Vi ser frem til at byde velkommen til vores nye medarbejder den 1. maj 2025. Ansøgningsfristen er den 9. marts 2025. Vi forventer at holde 1. samtaler den 13. og 14. marts og 2. samtaler den 20. og 21. marts 2025.
Vi læser ansøgninger løbende, så send derfor din ansøgning og CV hurtigst muligt via Jobindex her.
Vi glæder os til at høre fra dig!
-
Om TEKNIQ
Hos TEKNIQ arbejder vi målrettet for at fremme den grønne omstilling og styrke vores medlemmers konkurrenceevne. Vi er en moderne organisation med store ambitioner, højt fagligt niveau, dygtige og engagerede medarbejdere og viljen til at afprøve nye tilgange. Derfor arbejder vi med nye teknologier, digitale løsninger og data til at effektivisere vores drift og skabe værdi for vores medlemmer.
Hos os er der højt til loftet og plads til forskellighed, humor og faglig sparring, og der er kort fra tanke til handling. Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden, og det er sjovt at gå på arbejde.
Vi er i alt 95 medarbejdere, 20 medarbejdere i Odense og 75 i Glostrup.