På denne side kan du finde vilkår og betingelser for vores app samt vores privatlivspolitik. Du finder ligeledes info om hvordan du anmoder om at få slettet dine data.
Sådan anmoder du om at slette dine app data hos TEKNIQ
Hvis du ønsker at slette din bruger, kan du kontakte os på jsa@tekniq.dk og anmode os om at slette din bruger. I forbindelse med sletningen af din brugerkonto behandler vi personoplysninger om dig i form af navn og e-mailadresse.
Retsgrundlaget for behandlingen af ovennævnte personoplysninger er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b (opfyldelse af kontrakt).
Vilkår, betingelser og privatlivspolitik
TEKNIQ app er tilgængelig for brugere der er medlem af TEKNIQ men også for brugere der ikke er medlem.
Denne app indeholder flere hjælpeværktøjer blandt andet til dimensionering af elektriske installationer og vandinstallationer samt støjberegning af varmepumper.
Hjælpeværktøjerne tager udgangspunkt i standarder, love, bekendtgørelser og praksis på de omhandlende områder. Beregningerne i appen er gennemtestede for bedst muligt at sikre, at der ikke kan ske fejl ved anvendelse af appen. Appens resultater er dog vejledende, idet nye myndighedskrav og standarder kan ændre dimensioneringsgrundlaget, og da appens beregninger også baserer sig på fabrikant- og myndighedsoplysninger.
Derudover indeholder appen en vejledningsdel. Det primære indhold er kortfattede skriftlige vejledninger og video-vejledninger. I tilfælde af tvivl eller usikkerhed om indholdet eller fortolkningen af en vejledende tekst i appen eller dimensioneringsgrundlaget, er det altid originalteksten i standarder, love og bekendtgørelser samt relevante myndigheders fortolkning heraf, der er gældende.
Brugen af appen er på eget ansvar, og TEKNIQ fraskriver sig ethvert ansvar for eventuelle skader eller tab, der måtte opstå som følge af brugen af appen.
Appen er udarbejdet til brug for TEKNIQs medlemmer samt brugere der ikke er medlem af TEKNIQ. Brugere der ikke er medlemmer, er begrænset i brugen af appen således at de ikke har adgang til sektionen ”Værktøjer”.
Når du opretter dig som bruger i applikationen behandler vi personoplysninger om dig i form af fornavn, efternavn, e-mailadresse, telefonnummer (valgfrit) og CVR-nummer.
Hvis du er medarbejder i en af vores medlemsvirksomheder, behandler vi ligeledes oplysning om dit arbejdssted (medlemsvirksomheden). I visse tilfælde modtager vi ovenstående personoplysninger om dig fra din arbejdsgiver (medlemsvirksomheden).
Vi behandler dine personoplysninger med det formål at gøre Applikationen og dens indhold tilgængeligt for dig.
Vi benytter CVR-nummeret til at validere hvorvidt du er fra en virksomhed der er medlem af TEKNIQ og dermed skal have fuld adgang til alle dele af TEKNIQ appen.
Retsgrundlaget for behandlingen af personoplysninger er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b (opfyldelse af kontrakt).
Hvis du ikke er tilknyttet en medlemsvirksomhed, vil du blive begrænset i brugen af appen. Som ikke-medlem har du ikke adgang til sektionen ”Værktøjer” hvor vores dimensioneringsværktøjer er tilgængelige. På denne side vil du blive mødt af et skærmbillede der viser ”Værktøjer er kun for medlemmer” samt en række informationer om hvordan du kan blive medlem, opdatere CVR-nummer samt kontakte TEKNIQ.
Når du bruger vores Applikation, modtager vi foruden dine personoplysninger afgivet i forbindelse med brugeroprettelse en række analysedata om dig, herunder personoplysninger i form af køn, alder og geografiske oplysninger. Vi modtager personoplysningerne fra Google Analytics.
Vi benytter dine person- og virksomhedsoplysninger på baggrund af CVR-nummer til at generere statistik om brugeradfærden i applikationen.
Formålet med behandlingen af personoplysninger er at generere statistik om brugeradfærden i applikationen. For yderligere information herom, henviser vi til vores cookiepolitik.
Retsgrundlaget for behandlingen af ovennævnte personoplysninger er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f (legitime interesser), idet det er i vores legitime interesse at behandle almindelige personoplysninger om dig for derigennem at målrette og forbedre vores applikation.
I visse af Applikationens funktioner er der fritekstfelter. Vi henstiller til, at disse fritekstfelter aldrig benyttes til at indtaste personoplysninger, herunder hverken almindelige, fortrolige eller følsomme oplysninger. Personoplysninger bør alene indtastes i de dertil indrettede felter under ”Brugeroprettelse” eller ”Køb af abonnement”.
Vi videregiver ikke dine personoplysninger til eksterne tredjeparter.
I forbindelse med behandlingen af dine personoplysninger, overlader vi dog disse til behandling hos en række af vores databehandlere, herunder udbydere af IT-systemer og hosting-løsninger m.v.
Du kan læse mere om TEKNIQs privatlivspolitik her. (Privatlivspolitik)
© TEKNIQ
Alle rettigheder til hjælpeværktøjet forbeholdes.