Se vores aktuelle stillingsopslag her.
Der er ingen ledige stillinger i øjeblikket
TEKNIQ Arbejdsgiverne er drivkraften bag den bæredygtige og digitale vækst i Danmark, og som medarbejder hos os understøtter du på nærmeste hånd vores medlemmer i at drive den bæredygtige og digitale omstilling i Danmark. Vi kæmper for, at medlemmerne altid har de rette og mest effektive rammevilkår og betingelser for at skabe vækst og velfærd til Danmark. Det sker gennem forhandling, politisk interessevaretagelse og nærværende rådgivning. Vi udvikler os løbende og stræber efter at levere medlemsservice på øverste niveau. Derfor bestræber vi os på at ansætte medarbejdere, der kan matche de krav, og vi tilbyder gode vilkår til vores medarbejdere.
Om sekretariatet
I sekretariatet kan medlemmer, medier og myndigheder finde svar og modspil i forbindelse med spørgsmål, der ligger inden for vores kerneområder. Vi er en moderne organisation med store ambitioner, højt fagligt niveau, dygtige og engagerede medarbejdere og viljen til at afprøve nye tilgange. Derfor arbejder vi med nye teknologier, digitale løsninger og data for at effektivisere vores drift og skabe værdi for vores medlemmer.
Vi er ca. 95 medarbejdere i sekretariatet og har lokationer i både Glostrup og Odense, hvor fordelingen er 75 medarbejdere i Glostrup og 20 medarbejdere i Odense. Vi bor i nyrenoverede lokaler i Glostrup, som ligger tæt på motorvejen og offentlig transport, og vores kontor i Odense er i et moderne domicil sammen med andre virksomheder. Begge steder har gode parkeringsforhold.
Vi tilbyder
Du får selvstændige og udviklende arbejdsopgaver samt en stor frihed til at tilrettelægge og planlægge dit arbejde i en dynamisk organisation med store ambitioner. Vi er en familievenlig arbejdsplads, der lægger vægt på en sund balance mellem arbejde og fritid. Vi har en god blanding af yngre og erfarne medarbejdere og en nogenlunde ligelig fordeling mellem mænd og kvinder. Du får gode pensions- og forsikringsordninger, inkl. sundhedsforsikring. Vi har en kantineordning og en aktiv personaleforening, der understøtter, at du lærer dine kolleger på tværs af organisationen endnu bedre at kende.
Som en mindre arbejdsplads med stærkt fokus på tværgående samarbejde, stærk faglighed og godt engagement lægger vores administrerende direktør, Troels, vægt på at være en del af vores rekrutteringsproces og sætte ord på organisationens pejlemærker, der blandt andet handler om at sætte medlemmerne først.
Mød din nye kollega Aino
Første dag kan flyve afsted, når man starter på en ny arbejdsplads. Sådan var det også for Aino, der er en meget synlig del af den omfattende digitale transformation, som TEKNIQ Arbejdsgiverne er i gang med.