TEKNIQ er drivkraften bag den bæredygtige og digitale vækst i Danmark.
TEKNIQs medlemmer udvikler, installerer og producerer den grønne omstilling. Vi skaber et bedre Danmark for fremtidens generationer.
Det kræver ny teknologi, specialiseret faglært arbejdskraft, innovation og snilde. Håndens arbejde og høje kompetencer er afgørende for Danmarks omstilling. Det er det samspil, der flytter Danmark – og flytter verden.
Vi tror på de faglærte uddannelser. Vi tror på teknologiens og digitaliseringens potentialer. Og vi tror på at kombinere sund forretning med en bæredygtig fremtid.
Medlemmer i TEKNIQ er tankeledere for den tekniske del af erhvervslivet. Vi er ambitiøse, optimistiske og udfordrer gerne normerne i vores brancher - og i politik. Vi udlever visionen om et erhvervsliv, der tager sit samfundsansvar alvorligt.
TEKNIQ er altid ligefremme, effektive og har ingen over medlemmerne.
TEKNIQ kæmper for, at medlemmerne altid har de rette og mest effektive rammevilkår og betingelser for at skabe vækst og velfærd til Danmark. Det sker gennem forhandling, politisk interessevaretagelse og nærværende rådgivning.
Medlemmerne beskæftiger sig med tekniske installationer, industriproduktion og smedearbejde. Det gælder både traditionelle områder inden for el, vand og varme, metal og andre områder som intelligente bygningsinstallationer (IBI), indeklima og ventilation, telekommunikation, automatisering, sikring og overvågning, sprinkling, tag- og facadearbejde, energieffektivisering samt vedvarende energi.
TEKNIQ ledes af en bestyrelse, der vælges af medlemmerne via elektronisk urafstemning. Den daglige drift står sekretariatet for. I TEKNIQs sekretariat kan medlemmer, medier og myndigheder finde svar og modspil i forbindelse med spørgsmål, der ligger inden for vores kerneområder. TEKNIQ har 75 medarbejdere på kontoret i Glostrup og 20 medarbejdere på kontoret i Odense.
TEKNIQ har 36 lokalforeninger.
Medlemmerne af TEKNIQ har yderligere mulighed for at være medlem af en faglig interessegruppe eller -forening.