-
El
-
VVS
Toldstyrelsen tilbyder webinar med viden og overblik, der kan forhindre ulovlig import af russiske stål-produkter. På webinaret kan man få styr på dokumentationskravene.
Virksomheder, som handler med jern- og stålprodukter, skal være opmærksomme, når der importeres produkter uden for EU. Alt stål og ståldele fra Rusland er sanktioneret efter krigen imod Ukraine. Forbuddet gælder for varer med stål, der er produceret efter 23. juni 2023.
Fra 30. september 2023 skal importører derfor dokumentere, at jern- og stålprodukter fra ikke-EU-lande ikke indeholder jern og stål af russisk oprindelse. EU har nu givet eksempler på, hvilke dokumenter der kan dokumentere oprindelsen. Det vil blive gennemgået på webinaret.
Afvist ved grænsen
Hvis importøren ikke kan fremvise tilstrækkelig dokumentation, vil importen blive afvist, og den videre behandling af varerne væk fra Danmark vil være importørens ansvar.
Det er ikke tilladt at placere varerne på lager i Danmark, før dokumentationskravet er opfyldt.
- Vi anbefaler medlemmer med import af stålprodukter fra lande uden for EU at deltage i dette webinar hos Toldstyrelsen. Det kan spare de importerende virksomheder for en række problemer, hvis de sikrer den dokumentation af stålets oprindelse, som Toldstyrelsen kræver for at tillade import, siger industrikonsulent Edward Lorentzen, TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Bliv klogere i denne FAQ om emnet:
Læs mere om webinaret og tilmeld dig via dette link: