-
El
-
VVS
-
Beslagsmede
-
Industri
De fleste virksomheder møder allerede i dag krav om bæredygtighedsdokumentation. Og den udvikling vil kun tage yderligere fart, vurderer virksomhederne selv i en undersøgelse fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
En undersøgelse fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse viser, at hele 65 procent af de små og mellemstore industrivirksomheder, samt 56 procent af SMV’erne inden for bygge og anlæg, bl.a. el- og vvs-virksomheder, bliver mødt med krav om bæredygtighedsdokumentation. Og virksomhederne forventer, at flere vil stille krav om bæredygtighedsdokumentation i fremtiden.
Hvor kommer bæredygtighedskrav fra nu og fremadrettet
Kilde: Danmarks Erhvervsfremmebestyrelsen Virksomhedspanel
Krav fra kunder
SMV’erne oplever, at kravene om bæredygtighedsdokumentation især kommer fra myndigheder og lovgivning, men også fra kunder og samarbejdspartnere. De største virksomheder møder kravene i bl.a. EU’s Taksonomiforordning og CSR-direktivet, der er ved at blive implementeret i dansk lovgivning med virkning fra og med regnskabsåret 2024. Herfra drypper kravene ”nedad” i værdikæden til leverandører og samarbejdspartnere. På den måde rammer kravene i EU-lovgivningen også de mindre virksomheder.
Omkring hver 5. virksomhed oplever også krav om bæredygtighedsdokumentation fra medarbejdere, banker, investorer og leverandører.
Især banker og andre finansielle aktører som pensionskasser, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, investeringsselskaber forventes at skærpe kravene til kundernes bæredygtighedsdokumentation.
- Bæredygtighedsdokumentation i form af en ESG-rapport med CO2-beregning er kommet for at blive. Store kunder kræver det, og banker og forsikringsselskaber betragter virksomheder uden bæredygtighedsdokumentation som en forøget risiko, der får sværere ved at skaffe kapital, og de bliver ”straffet” med en dårligere kreditvurdering, højere renter og dyrere forsikringspræmier. Heldigvis er det ikke raketvidenskab at agere mere bæredygtigt, tværtimod er det noget, vi ved, at de fleste medlemmer allerede praktiserer, siger Bjørn Hove, bæredygtighedskonsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Han fremhæver Valified, der er et værktøj til bæredygtighedsdokumentation, som TEKNIQ Arbejdsgiverne stiller gratis til rådighed i 2 år for sine medlemmer.