-
El
-
VVS
-
Industri
Spørgsmål:
Vi er kommet i tvivl, om vi fortsat må udføre varmt arbejde (fx lodde og svejse), når der er afbrændingsforbud?
Svar
Ja, det må I godt, hvis det er i erhvervsmæssigt øjemed, hvilket er defineret som ”enhver udførelse af kommerciel/betalt/honoreret aktivitet” Det kræver dog, at I tager en række forholdsregler. Nogle forsikringsselskaber kræver, at den udførende har kurset ”varmt arbejde”. Derfor skal man kontakte sit forsikringsselskab, erhvervsforsikring, og høre, hvad de dækker, og ikke mindst hvad de ikke dækker.
Som det fremgår af afbrændingsbekendtgørelses §10, skal man altid sikre følgende:
§ 10. Brug af svejse- eller skæreaggregater, blæselamper m.v. skal foregå på egnede steder.
Stk. 2. Underlag og omgivelser skal kunne modstå antændelse ved flammer, gnister og varmestråling.
Stk. 3. Såfremt der skal bruges svejse- eller skæreaggregater, blæselamper m.v. til midlertidige arbejdsopgaver, skal der udvises særlig forsigtighed.
Stk. 4. Der skal forefindes brandslukningsmateriel, der er egnet til slukning af brand, der måtte opstå som følge af bruges af svejse- eller skæreaggregater, blæselamper m.v., i nærheden af arbejdsstedet.