-
El
-
VVS
Ved årsskiftet faldt afgiften på el til opvarmning med 96 procent, mens olie og naturgas blev dyrere. Dermed vokser fordelen ved at vælge varmepumpe eller fjernvarme frem for fossil energi.
Fra 1. januar har husejerne fået større økonomisk fordel ved at varme boligen op med varmepumpe eller fjernvarme frem for olie eller naturgas. Det er resultatet af ændrede varmeafgifter, der skal fremme klimavenlig varme.
Den største ændring er, at afgiften på el til opvarmning reduceres med 96 %. Det vil gøre det endnu billigere at varme huset op med en varmepumpe, der i forvejen er blandt de billigste opvarmningsformer. Den årlige varmeregning i et gennemsnitligt hus på 140 m2 med varmepumpe vil falde fra cirka 8.700 kroner til 5.800 kroner.
Afgiften på olie og naturgas hæves med hvad der svarer til en ekstra udgift på cirka 400 kroner om året i et hus på 140 m2.
Hos TEKNIQ Arbejdsgiverne pointerer chefkonsulent Troels Hartung at de ændrede afgifter i høj grad gavner den grønne omstilling:
– De senere års afgiftsændringer på energiområdet betyder, at økonomien i at skrotte for eksempel sit oliefyr er blevet meget bedre. Det er super godt, for det sætter fart på den grønne omstilling og gør det i sidste ende billigere at bo i huse uden for byernes kollektive forsyningsnet.
Så meget koster det per år at opvarme et gennemsnitshus på 140 kvadratmeter
[caption id="attachment_47928" align="alignnone" width="676"] Kilde: Energistyrelsen[/caption]