-
El
Der er stadig mange tvivlsommer drivere på LED-markedet. Det kan i værste tilfælde føre til, at LED-lyskilderne ikke lyser.
Siden LED-teknologien blev skabt tilbage i midten af 1900-tallet, har der været tale om lavvolt DC-komponenter. Det er inden for de seneste 10 år, at vi har fået lysdioder, som kan forsynes direkte til AC-spænding, for eksempel 230VAC, men størstedelen af lysdioderne drives stadig med DC-spænding. Installationen kan både ske i serie eller parallelt. Hvad der vælges, afhænger i en højere grad af ønskerne til installationen.
Hvilke typer drivere anvendes
De fleste lysdioder skal forsynes med en given spænding og fast strøm. Jo højere strømmen er, desto mere lys genereres i halvlederen, men for høj strøm betyder samtidig også en lavere energieffektivitet og en kortere levetid. Det skal derfor balancere mellem de termiske egenskaber i kølefladen, lysdioden og selvfølgelig den forventede omgivelsestemperatur.
Det første, der skal ses på, er altid, om der er tale om en konstant strøm-driver (constant current) eller en konstant spændings-driver (constant voltage). Den driver, som anvendes ubetinget mest, er konstant strøm-driveren. Disse drivere kan forsyne lysdioderne med typisk 150mA - 1500mA og en varierende spænding. Downlights, linjearmaturer, 60x60-paneler er i de fleste tilfælde forsynet fra en sådan driver. Den anden type holder en konstant spænding, for eksempel 12V eller 24VDC, som kan forsyne LED-bånd eller andre belysningsprodukter. Disse typer belysningsprodukter er bestykket med en modstand, uden denne ville lysdioderne brænde af. I sidstnævnte er strømmen varierende alt efter belastningen i kredsen, der tilsluttes. Det er altid muligt at se forskel på de to typer. Konstant strøm-driveren har på mærkepladen for eksempel stående 5-36VDC - hvor den anden type har en konstant spænding, for eksempel 12V eller 24VDC.
Vælg den bedste driver til løsningen
Med den tilførte strøm kan spændingen variere over en LED. Spændingen ligger cirka på 2.6V - 3.2V. Det ses på en konstant strøm-driver, at spændingsintervallet, som tidligere nævnt, kunne være 5-36VDC. Hvis der sidder 10 små nedgravningsspots i en indkørsel, kunne spændingen være 28V, hvorfor eksemplet med 5-36VDC ville fungere, hvis ellers strømmen matcher lysdioderne, som kunne være 350mA.
Andre overvejelser er den fysiske størrelse på driveren. Der findes vandtætte drivere og drivere, som kun bør bruges til enkelte lysdioder. Samtidig findes der drivere til for eksempel gadebelysning, der sender en høj strøm ud - eksempelvis 1500mA. Med en høj strøm, hvor lysdioden ikke er tilegnet denne, vil lysdioden overophede. Af samme årsag skal der altid ses på, hvilken strøm lysdioderne skal forsynes med, og at spændingen ligeledes matcher.
Lysdæmpning med drivere
Foruden driveren, som matcher den givne type og mængder lysdioder, skal der ses nærmere på lysdæmpningsmuligheder. Leading edge og Trailing edge er de to typer, hvor der lysdæmpes på højspændingssiden (230V). Der kan med disse drivere opstå nogle udfordringer, hvis lysdæmperen ikke er testet med den givne driver. Med flere tusinde lysdæmpere og drivere skal der testes inden installation eller anskaffes en testrapport fra driverproducenten om, hvilke lysdæmpere driveren er kompatibel med.
DALI eller 0-10V er imidlertid nogle af de mest stabile lysdæmpningsmuligheder til LED-belysning. Skal lamperne styres enkeltvis og mere kompliceret, vil DALI være det foretrukne valg. Analog lysdæmpning er en styrespænding, som ligger mellem 0-10V. Her styres alle lamperne på én gang og kan således kun opdeles i zoner, hvis installationen opdeles. For at vende tilbage til DALI findes der i dag flere versioner. DALI version 8 er bundet op på flere adresser. Flere adresser som giver mulighed for variation af farvetemperatur, lysintensitet og eventuelt flere farver som rød, grøn og blå.
Stroboskop-effekt eller flicker
Før emnet berøres, skal der i forlængelse af lysdæmpning ses på, hvor effektiv en driver der er tale om. Power Factor (PF) opgives i procent og giver en glimrende indikation af, hvor effektiv driveren er. Ligger denne på eksempelvis 90 procent, er der tale om en god driver. Ligger den omvendt under 80 procent, kan der i nogle tilfælde være tale om en mindre god driver.
Andre parametre som harmoniske strømme (THD), der genereres ved et givent antal LED-drivere, er et emne for sig, men man må ikke glemme, at denne værdi altid skal være under THD 20 procent.
Når emnet er drivere, vil flicker være en synd ikke at omtale. Det er formentlig den største udfordring på LED-markedet i dag. For selvom det menneskelige øje måske ikke kan registrere den hurtige flicker, så findes den stadig i mange flere lamper, end vi regner med. Der findes ældre standarder indenfor den maksimale tilladte flicker-værdi (Flicker <20 %) - men fordi LED-teknologien oplever store udfordringer, kommer der i 2019 nye standarder, som skal sikre, at de helt dårlige drivere med høj flicker-værdi ikke kommer ind på det europæiske marked. Vi venter stadig på, at standarderne kommer, men indtil de er publiceret, skal vi alle være på vagt overfor drivere med en høj flicker-værdi. Grunden er simpelthen, at for høj en værdi skaber dårligt arbejdsmiljø, som kan munde ud i hovedpine, nakkesmerte og andre spændinger i kroppen. Flicker-værdien kan i dag måles, og er flicker-værdien høj, vil det kunne ses tydeligt, hvis et kamera holdes op mod lyset.