-
VVS
Sponsoreret artikel: Fejlagtige beslutninger om materialevalg kan give alvorlige korrosionsskader. Læs her for at forstå, hvorfor nikkelfrit rustfrit stålrør kan være den bedste løsning.
Korrosionsskader i rør af rustfrit stål er en stor udfordring i Danmark, og der er mange, der har bud på, hvordan skaderne opstår og hvorfor. Et eksempel på mangelfuld information er, at alvorlige korrosionsskader kan opstå, hvis der anvendes rør af nikkelfrit rustfrit stål sammen med fittings af nikkelholdigt rustfrit stål.
Dette er ikke korrekt, forklarer Johan Sørensen, nordisk produkt manager for Viega. Anvendes der for eksempel DVGW- og/eller VA-godkendte rustfri stålrør af høj kvalitet og med korrekt PREN-værdi, vil konklusionen være anderledes. Det er derfor vigtigt at tjekke grundlaget for konklusioner, da det kan være afgørende for installationens holdbarhed.
– Problematikken kræver dog en mere nuanceret forklaring for at hjælpe dem, der i det daglige planlægger og monterer drikkevandsinstallationer, hvor rustfrit stål indgår. På grund af det danske grundvand er viden og indsigt i korrosionsårsager i installationer i Danmark altafgørende. Derfor har Viega i årevis forsket i at udvikle produkter til drikkevandsinstallationer, både hvad angår korrosion, hygiejne samt optimalt flow. Den viden deler vi dagligt med folk i branchen, forklarer Johan Sørensen.
Når du vælger et rustfrit stålrør, anbefaler Viega at tage et nærmere kik på legeringssammensætningen. Rustfrit stål er ikke bare rustfrit stål. Stålet findes i mange varianter, men hos Viega anvendes der kun to typer stål med navnene 1.4401 og 1.4521, og hvor PREN-værdien er et udtryk for stålets styrke i forhold til korrosion.
I PREN-formlen indgår krom og molybdæn, som samtidig er de vigtige råvarer i både 1.4401 og 1.4521. Helt konkret falder sandsynligheden for pitting korrosion (grubetæring) i rustfrit stål, når indholdet af krom og molybdæn øges. Det øgede indhold af krom/molybdæn i Viega rustfri stål 1.4401 og 1.4521 forbedrer derfor korrosionsbestandigheden.
– Hvis kravene i forhold til typebetegnelsen overholdes, kan de nikkelfrie rustfrie stålrør være en bedre løsning end de nikkelholdige rør. Det gælder i endnu højere grad for Viegas rør i rustfrit stål, som er stærkere end minimumskravene, hvilket gør dem til et oplagt valg, som du bør overveje, hvis du vil mindske korrosionsskader i dine installationer, siger Johan Sørensen og tilføjer:
– Korrosionsproblematikken er derfor en misforståelse. Ikke alle nikkelfrie rør er dårlige for dine installationer sammenlignet med nikkelholdige rør.
Tekniske fakta om rustfrit stål
DS/EN 12502-4 påpeger, at sandsynligheden for pitting korrosion (grubetæring) i rustfrit stål falder, når indholdet af krom og molybdæn øges. Det øgede indhold af molybdæn i Viega rustfri stål 1.4401 forbedrer derfor korrosionsbestandigheden. Det samme gælder for Viega rustfrit stål 1.4521, hvor både indholdet af krom og molybdæn er øget.
På grund af den øgede korrosionsbestandighed anbefales Viega Sanpress system til brugsvandinstallationer, hvor rør er mærket med materialenr. 1.4401 eller 1.4521.
Legeringen for 1.4401 (austenitisk) i overensstemmelse med DS/EN 10088-1 (12-2014). (tabel 1)
For at opnå en bedre bestandighed mod fx desinfektionsmidler er PREN-værdien for Viega rustfrit stål 1.4401 øget til ≥ 24,1. Standarden forskriver en PREN-værdi på nominelt 23,1 (korrosionsbestandighedsværdi).
Viega Sanpress Inox rør og fittings har et molybdæn indhold ≥ 2,3 % – hvor det i standarden er angivet til 2 %.
Viega Sanpress Inox rustfrit stålrør 1.4401 opfylder samme krav som for 1.4404 med en legeringsammensætning iht. DS/EN 10088-1 (12-2014) med et indhold af kulstof på ≤0,03 %.
Fordele ved 1.4401 / 1.4404
- Re-passivering: nikkel forventes i begrænset omfang at re-passivere (ikke påvist) i sur og iltfattigt miljø, som kan opstå i spalte, når der anvendes systemer i samme materiale.
Legeringen for 1.4521 (ferritisk) i overensstemmelse med DS/EN 10088-1 (12-2014)
(tabel 2)
For standard 1.4521 er PREN-værdi (korrosionsbestandighedsværdi) nominelt 22,9. For at opnå en bedre bestandighed mod fx desinfektionsmidler er PREN-værdien for Viega rustfrit stål 1.4521 øget til ≥ 24,1.
Viega Sanpress Inox rør i rustfrit stål 1.4521 har et kromindhold ≥17,5 og et molybdæn-indhold ≥ 2,0 % – hvor det i standarden er angivet til 1,8 %.
Fordele ved 1.4521
- Nikkelfri: jf. SBi-anvisning 227 (s.75) er det vigtigt, at drikkevand ikke indeholder nikkel for at sikre nikkelallergikere mod akutte tilfælde.
- Spændingskorrosion: jf. DS/EN 12502-4:2005-03 er ferritisk rustfri stål mindre følsom over for spændingskorrosion end de austenistiske, her er 1.4521 bedre end 1.4404.
- Mindre varmeudvidelse: lavere ift. 1.4401 → behov for færre længdeudvidelses kompensatorer.
Mellem 20oC - 100oC (Længdeudvidelse v. 20 m / 50 K)
1.4521: 0,0104 [mm/m*K] 10,4 mm
1.4401: 0,0160 [mm/m*K] 16,0 mm
Generelt SBi anvisning
Til information så nedsættes spaltekorrosion af rustfri rør ved brug af presfittings i rødgods jf. SBi-anvisning 227 s.48.
I områder med hårdt vand med høj ledningsevne bør der anvendes ventiler i korrosionsbestandige materialer som fx rødgods og rustfrit stål. jf. SBi anvisning s. 75.
Konklusion
Viega 1.4401 og 1.4521 sammenstilles som lige gode ift. korrosion, da de har samme
PREN-værdi på ≥ 24,1 (Pitting Resistence Equivalent) og samme indhold af C på ≤ 0,03.
Kilder
DS/EN 10088-1:2014-12: Liste over rustfrie stål
DS/EN 12502-4:2005-03: Beskyttelse af metalliske materialer mod korrosion – vejledning til
vurdering af sandsynlighed for korrosion i vandlednings- og opbevaringssystemer. Del 4: Influerende faktorer for rustfrit stål.
SBi-anvisning 227: Korrosion i vvs-installationer, 2009
PREN-værdi: PREN= % Cr + 3,3 x % Mo + 16 x % N
Mere viden kan erhverves via Viega seminarer