-
El
-
VVS
Fejl i dimensionering, fejl i indregulering, fejl i installationsarbejdet. En ny mini-undersøgelse fra Videncenter for Energibesparelser i bygninger kigger nærmere på, hvilke fejl man oftest finder i varmepumpeinstallationer.
Videncenter for Energibesparelser i Bygninger (VEB) har i løbet af efteråret foretaget en mindre telefonisk undersøgelse hos en række installationsvirksomheder, producenter, grossister og brancheorganisationer. Videncentret har spurgt om, hvilke typer af fejl interviewpersonerne oplever, der er på varmepumpeinstallationer.
Se listen over de hyppigste fejl her:
Vagn Holk, der er leder af Videncenter for Energibesparelser i Bygninger, siger om undersøgelsen:
– Den nye undersøgelse er ikke videnskabelig, men den tyder på, at der er stor variation i kvaliteten af varmepumpeinstallationerne i de danske hjem, og at omfanget af forskellige fejltyper er stort. De opstår såvel i dimensioneringen som i installationsarbejdet og indreguleringen, mens det til gengæld er sjældent, at der opleves fejl på selve varmepumpen.Telefonundersøgelsens resultater understøttes af en tidligere mere omfattende undersøgelse 'Den gode varmepumpeinstallation', som viser, at der er fejl på 85 procent af varmepumpeinstallationerne i Danmark.
Øget indsats
Det er Energistyrelsens anbefaling, at man benytter sig af en VE-godkendt virksomhed til installation af små vedvarende energianlæg. Det er dog ikke et lovkrav.