-
Industri
Udenlandske medarbejdere er en nødvendig del af det danske arbejdsmarked, og de er nødvendige for, at en række virksomheder kan udføre deres produktion.
Udenlandske medarbejdere er en nødvendig del af det danske arbejdsmarked, og de er nødvendige for, at en række virksomheder kan udføre deres produktion.
De udenlandske medarbejdere løser en funktion, der er af lige så stor værdi, som deres danske kollegers. Og de er – selvfølgelig – omfattet af den overenskomst, der gælder for virksomheden, og bliver aflønnet efter helt samme regler, som deres danske kolleger.
Virksomhederne har da heller ikke ansat dem med det formål at få arbejdskraften, der er billigere end danske lønmodtagere. Formålet er at få flere medarbejdere. Væksten går jo i stå som følge af mangel på arbejdskraft, medmindre virksomhederne går andre veje end tidligere. Man kan søge at uddanne flere, man kan se på, om det er muligt at rekruttere fra flere faggrupper, man kan gøre mere for at fastholde de medarbejdere, virksomheden allerede har – og man kan som sagt ansætte udenlandske medarbejdere.
Det er til gavn for os alle og for den vækst, som er forudsætningen for, at reallønnen kan stige, og den offentlige velfærd kan udvikles.