-
Industri
Tre nye direktører er trådt ind i Industripolitisk Panel, hvorfra de skal være med til at give input til det erhvervspolitiske arbejde fra TEKNIQ Arbejdsgivernes side. En af de nye er adm. direktør Rikke Kjær Pedersen fra Fasterholt A/S.
De to andre nye ansigter er direktør Bjarne Sørensen fra SteelXperts og direktør Alf Simonsen fra Hjortkær Maskinfabrik i Årre.
Panelet har netop afholdt et af de årlige møder, hvor selve erhvervsfremmesystemet i Danmark var et af hovedpunkterne. Erfaringer fra de forskellige landsdele blev indsamlet, og tanker, ideer og forslag vil nu blive præsenteret for Erhvervsstyrelsen og Erhvervsministeriet i forskellige fora.
- Det er af stor værdi, at vi i TEKNIQ Arbejdsgiverne har et stærkt panel af erhvervsleder fra vores medlemsvirksomheder, som vil benytte deres erfaringer og viden til at berige vores erhvervspolitiske arbejde inden for industrien. Derfor er vi glade for at få besat ledige pladser i panelet med så gode kandidater, siger chefkonsulent Alexander Ulrich, TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Panelet består af:
Blunico A/S |
Bo Ulsøe |
LINATECH A/S |
Martin Arberg Nielsen |
ODIN Engineering A/S |
Mads Strøjer Rasmussen |
JYDSK PLADE BEARBEJDNINGS CENTER A/S |
Henrik Høgh |
Syntegon Technology A/S |
Per Fodslette Møller |
FASTERHOLT MASKINFABRIK A/S |
Rikke Kjær Pedersen |
HJORTKÆR MASKINFABRIK A/S |
Alf Sand Simonsen |
SteelXperts ApS |
Bjarne Sørensen |