-
El
-
VVS
-
Industri
-
Beslagsmede
Det er vigtigere end nogensinde, at man har en ordentlig it-sikkerhed. Et godt sted at starte er med gode kodeord, men hvordan får man et godt kodeord – og hvorfor gør vi det alle helt forkert? Få her tre gode råd til at forbedre dit kodeord.
TEKNIQ udgiver en række praktiske videoer om, hvordan man med enkle midler kan opnå en langt højere cybersikkerhed. Den første omhandlede det gode password.
Hvad udgør et godt kodeord? Hvordan vælger man et sikkert kodeord, som man kan huske? Og hvad er en udbredt misforståelse? Læs med her og få et uddrag af de gode råd, som ekspert og chefkonsulent Janus Sandsgaard kom med i videoen.
Man kan bruge disse råd både i sin virksomhed og som privatperson.
Ikke genbruge kodeord
Man bør ikke genbruge kodeord til flere forskellige sites og tjenester. Man bliver mere sårbar, hvis uheldet er ude. Hvis koden bliver knækket på et site, er der frit spil for hackerne. Det er svært at huske mange kodeord, men der er heldigvis hjælp at hente.
Laaaangt kode
Vi har lært, at kodeord skal være komplekse, men lange kodeord er faktisk mere sikre end komplekse – og de er lettere at huske. Et kompleks kodeord kunne være noget i stil med P!Q2Z34_FG?.
Men kompleksitet hjælper ikke overfor hackere – selvom det måske er svært for din kollega at gætte. Derfor er det bedre med lange kodeord.
Lange remser virker
Det kan være nemmere at huske lange kodeord end komplekse kodeord som: P!Q2Z34_FG?. En god måde at gøre lange kodeord nemmere at huske er ved at tage form af jollede remser eller fortællinger. Det gør dem lettere at huske for dig, men sværere at gætte for andre, deriblandt hackerne.
HestenFraHorsensGikTilBagerenOgBestilteTyveSpørgsmålTilProffeserenFraFredericiasFilmbutik – kan være et bud på et langt kodeord.
Alternativt kan man samle sine kodeord i en sikker kodeordshusker, der gemmer alle dine kodeord et sikkert sted, og husker dem for dig. Det kan du høre mere om i næste video om cybersikkerhed.