Temperatur-gymnastik er ingen garanti mod legionella

Microboostere og legionella-programmer hæver temperaturen kortvarigt i det varme brugsvand i kampen om at få bugt med bakterierne. På papiret en god idé, men i praksis ingen skudsikker garanti. I bedste fald kan man holde bakterieudviklingen nede, og i værste fald kan det have den helt modsatte effekt, lyder det fra forskere på området.

- Dem, der overlever, er dem, der kan tåle høje temperaturer. I forvejen er legionella en meget varmetolerant bakterie, og derfor er der mange andre bakterier, der dør først. Når man så sænker temperaturen igen, så kan der være mere plads til, at legionella-bakterierne kan vokse, og man kan derfor risikere at stå i en situation, hvor der stort set ikke er andet end legionella-bakterier i rørene, siger Søren Uldum.

Læs også: Efter kontrol: Tårnhøje legionella-niveauer i brugsvand

Han forsker i bakterier og parasitter ved Statens Serum Institut og har derfor hænderne dybt begravet i legionella-bakteriens udvikling i det varme brugsvand. De senere år har budt på rekordhøje antal smittede med sygdommen, som man i værste fald kan dø af. Tommelfingerreglen hedder 50 grader ved tapstederne, hvis man skal hindre bakterien i at udvikle sig, men det er langtfra nok til at bekæmpe bakterien. Af samme grund kører mange varmepumper med såkaldte legionella-programmer, der varmer vandet op til eksempelvis 60 grader med jævne mellemrum. Det samme gælder fjernvarmesystemernes varmtvandsbeholdere, hvor man bruger elpatroner til at hæve temperaturen. Det er bare ofte ikke nok til at slå bakterierne helt ihjel i hele systemet. De kan gå i en slags dvaletilstand ved temperaturer helt op til 70 grader og kan ved de rette forhold udvikle sig igen senere.

- Temperatur-programmerne kan have en effekt, og det kan være bedre end ingenting, at man engang imellem varmebehandler. Man får desværre bare en genvækst efter få dage og en risiko for resistens på samme måde, som man kender det fra antibiotika, siger Søren Uldum.

Aldrig under 50 grader
Hos Teknologisk Institut følger man også udviklingen tæt. Blandt andet gennem et forskningsprojekt, der også ser på temperatur-gymnastik i forhold til legionella.

- Hvis man skal lave temperatur-gymnastik, så skal man op over 70 grader, men det er samtidig problematisk i Danmark, hvor vi har en skoldningstemperatur på 65 grader, der skal sikre, at forbrugerne ikke kommer til skade, siger Leon Sten Buhl, seniorforsker ved Teknologisk Institut.

Han advarer samtidig mod at se temperatur-gymnastikken som en mulighed for at køre under de 50 grader ved tapstederne, hvis man så bare med jævne mellemrum kører temperaturen tilstrækkeligt højt op.

- En del systemer er indrettet på den måde, men man må på ingen måde sænke temperaturen til under 50 grader, og ved mere end 50 grader er der stadig en risiko, siger Leon Sten Buhl.

Den skepsis deler Birger T. Christiansen, der er teknisk konsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne. Det svarer til, at man uden risiko kan køre vanvidskørsel på vejene, hvis man bare husker at køre tilpas langsomt indimellem.

- Samtidig er vi i en tid, hvor varmepumpesalget er steget voldsomt, og fjernvarmeværkerne gennem de seneste år har skruet ned for temperaturen for at spare på energien. Men hvis installationen skal kunne levere 50 grader ved tapstederne – som igen er blevet indført som et krav i bygningsreglementet siden 1. juli 2019 – så skal der være en højere temperatur ved indgangen, siger Birger T. Christiansen.

Husk rørene
Det er en velkendt problemstilling hos Metro Therm, der producerer både varmtvandsbeholdere og varmepumper, hvor der også er fokus på legionella-sikring. Det er ikke unormalt, at fjernvarmekunder ikke kan varme vandet op til mere end 60 grader, hvis de ligger tilpas langt ude på nettet.  

- Vi har været ude for en fjernvarme-kunde, der kun kunne opnå 40 grader ved tapstedet, selvom termostaten var sat til max, siger Lykke Strange Olsen, product manager i Metro Therm.

Producenten arbejder derfor med microboostere og varmepumper med legionella-sikring til at afhjælpe problemerne, hvor man arbejder ud fra, at 90 procent af legionella-bakterierne dør ved to minutters kørsel. Det er bare ikke alle forbrugere, der får skyllet rørene igennem også.

- Problemet er, at forbrugerne ofte ikke er klar over, at det ikke kun er beholderen men også rørene, der skal skylles igennem. Her er der mange, der vælger cirkulation af brugsvandet fra, da det simpelthen er for dyrt at køre med, siger Lykke Strange Olsen.

Men gør I selv nok for at gøre opmærksom på problemstillingen i forhold til legionella-sikring?

- Vi har ikke meget direkte kontakt med slutbrugeren, så vi kan kun informere installatørerne, og oplyse om det i vores manualer og på vores hjemmeside, hvor vi har et videnscenter, siger Lykke Strange Olsen.

Så hvad er løsningen, hvis man skal spare på energien, og temperatur-gymnastik ikke virker ordentligt? Der bliver eksperimenteret med alternativer, som eksempelvis kemikaliet hypoklorit, men det kan også give skader på rørene, så de nemme løsninger er svære at finde.

Læs også: Nye veje til bekæmpelse af legionella

Set med Søren Uldums forskerøjne på Statens Serum Institut, så er temperatur-gymnastik i orden at bruge – men kun i særlige situationer.

- Hvis man har et legionella-problem, så kan man godt bruge varmebehandling på 60 grader eller mere, men det er netop som en behandling i stedet for at køre gentagne cyklus, siger Søren Uldum.

Han understreger samtidig, at det ved varmedesinfektionen er vigtigt, at alle tapsteder også behandles med varmt vand i samme ombæring.