-
El
-
VVS
Kravet om ny bestyrelse i Odsherred Forsyning er billedet på et større behov for at få professionaliseret bestyrelserne i landets fjernvarmeværker, lyder det fra TEKNIQ.
Når Nordea stiller krav om at udskifte bestyrelsen i Odsherred Forsyning, så er det deres forsøg på at professionalisere bestyrelsen og få ryddet op. Det er der behov for, lyder det fra TEKNIQ.
- Konsekvensen af manglende professionalisme er, at borgere og virksomheder bliver urimeligt hårdt ramt. Borgerne står tilbage med usikkerhed om deres fremtidige varmeforsyning, og virksomhederne risikerer at miste penge. Det er ikke rimeligt, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ.
- Sagen fra Odsherred er nok unik i sit omfang og karakter, men der er en bredere problemstilling, der kræver et opgør med den måde, forsyningsselskaberne er skruet sammen på. Hvis man for alvor vil undgå lignende tilfælde i fremtiden, så kræver det mere professionelle bestyrelser, siger Troels Blicher Danielsen.
Han opfordrer til at kigge på erfaringerne fra el- og gasmarkedet. Her er distributionen samlet i større kompetente enheder, mens produktionssiden drives på markedsvilkår.