Spørgsmål:
Vores medarbejder har planlagt tre ugers sommerferie, der begynder i næste uge. Nu har han dog meldt sig syg. Hvad gør vi, hvis han ikke bliver rask inden den planlagte sommerferie begynder?
Svar
Ferien begynder ved arbejdstids begyndelse på den første feriedag. Når medarbejderen har meldt sig syg inden første feriedags begyndelse, og det i øvrigt sker i henhold til den sædvanlige sygemeldingsprocedure i virksomheden, kan medarbejderen påberåbe sig sygdommen som en feriehindring. Her har medarbejderen ret til erstatningsferie for de feriedage, hvor han har været syg.
Bliver medarbejderen rask inden feriens udløb, har vedkommende ret til at afholde resten af den planlagte ferie. Medarbejderen kan også vælge i stedet at begynde på arbejde efter raskmeldingen.
Spansk lægeerlæring?
Hvis vi i stedet forestiller os, at medarbejderen blev syg, efter ferien var påbegyndt, kan medarbejderen først få erstatningsferie efter fem feriedage i ferieåret – såkaldte karensdage. Karensdagene opgøres forholdsmæssigt, hvis medarbejderen ansættes i løbet af et ferieår.
Bliver medarbejderen syg, skal pågældende straks orientere arbejdsgiver og fremsende lægelig dokumentation for fraværet – uanset om ferien holdes hjemme eller i udlandet. Derudover afholder medarbejderen selv udgiften til lægeerklæringen.