-
Industri
En række langvarige universitetsuddannelser fører ofte til en løn, der er lavere end gennemsnitsindkomsten for en smed, elektriker eller vvs’er. Det viser en opgørelse af lønninger efter fem års ansættelse. De høje lønninger blandt faglærte understreger, at det er en attraktiv karrierevej, mener TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Der er ikke mange lønkroner i at tage en uddannelse i design på et teoretisk niveau på et universitet. 710 unge mennesker med denne uddannelse har fem år efter at have fejret en kandidatuddannelse en gennemsnitlige lønindkomst inklusiv pension på 291.000 kr. Nogle er ledige og får slet ingen indkomst, mens andre er i job og får mere i lønningsposen.
Allerede som nyudlært svend ligger lønniveauet over den gennemsnitlige filosof eller designuddannede med fem års erfaring. Og samtidig er ledigheden blandt elektrikere, vvs’ere og smede nærmest lig nul.
En smed med fire års erhvervserfaring vil have en medianindkomst på 421.000 kr. Altså 130.000 kr. mere om året end den designuddannede. Elektrikeren ligger på omkring 458.000 kr. og vvs’eren på omkring 483.000 kr, viser data fra TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Kompetencer og løn
Det er CEPOS, der har lavet en analyse af lønindkomsten for personer med 296 forskellige lange videregående uddannelser. Beregningerne er udført på Danmarks Statistiks personregistre. Lønnen måles fem år efter endt studie for årgange, der færdiggjorde deres uddannelse i perioden 2012-2016 og medtager ledighed.
På eksempelvis kunsthistorie har mere end 60 procent af de færdiguddannede en lavere løn end median-lønnen for faglærte fem år efter endt uddannelse. Og det samme gælder for næsten 90 procent af dem, der har læst billedkunst og for 65 procent af dem, der har læst design. Det samme kan siges om mange andre akademiske uddannelser.
- De gode lønninger for elektrikere, vvs’ere og smede viser, hvor kompetente og vigtige disse medarbejdere er for dansk erhvervsliv. Den grønne omstilling kommer ikke af sig selv – den kommer, fordi elektrikere, vvs’ere og smedene installerer og producerer den.
Det siger underdirektør Maria Schougaard Berntsen, TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Færre uddannelser
Tænketanken CEPOS bruger også den statistiske opgørelse til at pege på et behov for prioritering på de danske universiteter.
- Vores opgørelse er en markør for, at der er for mange, der går på universitetet. De burde gå der i færre år - eller slet ikke optages på de skatteyderfinansierede universiteter. I stedet for de mange år på universitet skulle de hurtigere i job i den private sektor, siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS.
Se den samlede opgørelse over lønindkomster for kandidater her: