
Jakob Østergaard Nielsen er en talentfuld smed, der deltager i Euro-Skills 2025 i Herning senere i år. I denne uge varmer han op i en international træningslejr i Bruxelles.
I disse dage deltager Jakob Østergaard Nielsen i en konkurrence i Bruxelles, hvor han forbereder sig både fagligt og mentalt til den kommende Euro-Skills 2025 i Herning. Denne konkurrence giver ham en værdifuld mulighed for at finpudse sine færdigheder og styrke sin mentale forberedelse til den store begivenhed i september.
Jakob konkurrerer i Bruxelles mod det svenske og det belgiske landshold. Konkurrencen er blevet til via et samarbejde mellem landenes landsholdstrænere og chefeksperter.
Den belgiske landstræner, Raphael Colle, har i samarbejde med landsholdstrænerne fra Danmark og Sverige planlagt og er vært ved konkurrencen. De første to dage trænes og forberedes til konkurrencen, og de sidste tre dage konkurreres der i de opgaver, som deltagerne skal lave ved selve Euro-Skills.
Euro-Skills 2025 finder sted fra den 9. til den 13. september 2025, og det er en enestående mulighed for unge håndværkere som Jakob at demonstrere deres evner. Jakob har modtaget støtte til træning og udstyr fra bl.a TEKNIQ, hvilket hjælper ham med at forberede sig til konkurrencen.
Wind-Steel har gået all-in i bestræbelserne på at give Jakob de bedste forudsætninger for at deltage, men også for at give han den ultimative oplevelse med hans fag. Det at være smedelærling kan føre til mere end man tror.