Installationsvirksomhederne vil blive mødt af flere krav til bæredygtighed frem mod 2030. Med kravene følger muligheden for at satse på rådgivning af kunder, som har brug for vejledning på et komplekst område.
De danske installationsvirksomheder lever allerede i dag op til en række krav, som skal sikre en mere bæredygtig verden – og frem mod 2030 vil antallet af grønne krav kun blive flere. Det konkluderer rapporten ”Bæredygtighed og cirkulær økonomi", som Teknologisk Institut har udarbejdet for TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Rapporten forsøger at give svar på, hvordan det generelle, stigende fokus på bæredygtighed og cirkulær økonomi kommer til at påvirke installationsbranchen. Og på flere områder, som vedrører installatørerne, vil ny lovgivning og stigende krav fra byggeriets øvrige led betyde, at branchen skal være klar til at tilpasse sine løsninger til en grønnere verden.
Det gælder blandt andet en ændring i byggeloven, der betyder, at der skal stilles krav om opførsel af ladestandere til elbiler og etablering af bygningsautomation i visse større bygningstyper. Målet med loven, der trådte i kraft i marts, er at reducere miljøpåvirkningen ved transport og energiforbruget ved bygningers drift.
Også på affaldsområdet er der nye bæredygtighedskrav på vej. En række EU-direktiver, der regulerer affaldslovgivningen, står foran implementering i medlemslandene. De bestemmelser træder i kraft 5. juli 2020 og betyder mål om øget affaldsforebyggelse og genanvendelse samt krav til øget sortering og særskilt indsamling af kommunalt affald og emballageaffald.
Rapporten konkluderer også, at det fremadrettet bliver vigtigt at skabe ekstra plads til installationerne, så de løbende kan tilpasses i takt med, at teknologien udvikler sig i en mere energieffektiv retning og i forbindelse med energirenoveringer. Den ændring kan installatørerne selv være med til at skabe, ved at gøre opmærksom på udfordringen og forsøge at komme med på råd tidligere i byggeprocessen. Certificeringen for bære dygtigt byggeri, DGNB, som bliver mere og mere udbredt, giver flere konkrete bud på, hvordan man sikrer, at tekniske installationer har tilstrækkelig tilpasningsevne. Det anbefales blandt andet, at der i skakter til vvs, el- og it-forsyning er pladsreserver inklusive udfletninger på mindst 10 procent – gerne 20 procent (areal). Det anbefales også, at der anvendes åbne og standardiserede protokoller som BACNET eller KNX/LON til kommunikationen mellem forskellige BMS-systemer i eksisterende netværk.
Installatørerne er mellemled
Der er altså flere eksempler på, hvordan lovgivning og øget brug af bæredygtigheds-certificeringer trin-for-trin skubber bæredygtighedstankegangen frem, uden at det betyder voldsomme omvæltninger for installationsvirksomhederne. Der er snarere tale om løbende tilpasninger, forklarer Troels Hartung, der er energipolitisk konsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
– Installatørerne vil løbende opleve skærpede krav til materialer, komponenter og de løsninger, de udfører. Men installationsbranchen er ”mellemled” mellem materialeproducenter på den ene side og på den anden side den del af byggebranchen, som håndterer nedrivning af og affald fra bygninger. Dermed er installatørerne et led i værdikæden, som oplever en mindre påvirkning af de øgede krav om bæredygtighed. Det hænger sammen med, at de største klimaaftryk kommer fra tunge klimaskærms-komponenter som beton og tegl, siger Troels Hartung.
Stigende behov for rådgivning
Dermed betyder det stigende fokus på bæredygtighed og cirkulær økonomi ikke, at installationsvirksomhederne bliver tvunget til at ændre sine forretningsgange markant. Udviklingen betyder derimod, at der kan åbne sig en række nye muligheder, som branchen kan udnytte.
Ifølge rapporten ligger der et forretningsmæssigt potentiale i at satse på rådgivning af kunderne i forhold til drift, reparation og vedligehold af tekniske installationer.
– Bæredygtighed og cirkulær økonomi er et komplekst område, og derfor vil både private og offentlige kunder have brug for rådgivning på nogle af de felter, hvor installatørernes kompetence ligger. Det kan for eksempel være rådgivning om en bygnings samlede driftsomkostninger eller rådgivning om, hvordan teknologien kan bruges til at skabe mere bæredygtig bygningsdrift. For eksempel ved at optimere energi- og vandforbrug ved hjælp af censorer, siger Troels Hartung.
En af rapportens konklusioner er dog, at det vil kræve et bevidst og helhjertet sats af de installationsvirksomheder, som gerne vil bevæge sig ind på rådgivningsmarkedet. I dag er det kun 10 procent af de timer, som installationsbranchen samlet bruger, der bliver brugt på rådgivning. Så der skal altså ske en ændring hos de installationsvirksomheder, som vil tage konkurrencen op med rådgivende ingeniører og energiselskaber, som også er aktører på markedet.
